Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2275635_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
8. november 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 26. oktober 2020, efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Henrik Dahl (LA), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 56 (Alm. del), som
jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan Danmarks Radio vurdere, hvorvidt et stillbillede anvendt til satire-formål i et
”meme”
er i strid med deres ophavsret uden at foretage en konkret juridisk vurdering af
det enkelte
”meme”?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra DR, som oplyser følgende:
”Deling af DR’s indhold via såkaldte ”memes” –
fotos tilsat tekst
på sociale medier har
i den seneste tid været genstand for debat. Det sker efter, at DR i to konkrete tilfælde
har henvendt sig til to instagram-konti
for deling af stillbilleder fra DR’s programmer
via ”memes” uden tilladelse.
DR’s indhold er –
lige som alt andet indhold
ophavsretsligt beskyttet. Dvs. at
indholdet som udgangspunkt ikke må gengives uden DR’s forudgående tilladelse,
jf.
ophavsretsloven § 2.
Der er visse undtagelser hertil, og DR skal foretage en konkret
vurdering
af om en given brug af DR’s indhold er i strid med ophavsretten.
I debatten om deling af ”memes” på sociale medier har den såkaldte ”parodiundtagelse”
til ophavsretten været nævnt i pressen. Den har været omtalt som en særlig adgang til
at bringe satirisk indhold, som beror på et hensyn til ytringsfriheden.
Parodiundtagelsen er et almindeligt ophavsretligt indskrænkningsprincip, hvor
ophavsmænd generelt må tåle parodier og travestier. Princippet er ikke skrevet ind i
Dok. nr. 20/05058-6
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om, hvorvidt et stillbillede anvendt til satire-formål i et meme er i strid med deres ophavsret, til kulturministeren
ophavsretsloven, men det er et almindeligt anerkendt princip, som også er nævnt i
forarbejderne til ophavsretsloven,
jf. Folketingstidende 1959/60 Tillæg A, spalte 2693.
Det er ikke fastlagt
generelt og entydigt, hvorvidt gengivelser via ”memes”
kan
kategoriseres som parodier. Denne uklarhed påpeges af professor Steen Schaumburg-
Müller,
jf. artiklen ”Er det forbudt at dele memes om ’Den Store Bagedyst’? Ekspert i
tvivl”
udgivet af Journalisten den 15. oktober 2020,
der henvises til af spørger Henrik
Dahl i KUU alm. del spm. 54.
Som følge heraf har DR besluttet som udgangspunkt ikke at påtale denne form for
satiriske ”memes” fremover. Konkret betyder det, at DR fremadrettet kun vil reagere på
”memes” efter en konkret vurdering af, om indholdet fx er stødende over for
medvirkende, eller
hvis det kan sætte spørgsmålstegn ved DR’s uafhængighed af
politiske eller kommercielle interesser. I vurderingen vil også hensynet til
ytringsfriheden inddrages.
DR er generelt glade for, når befolkningen engagerer sig i
DR’s
indhold, men deling af
DR’s
indhold skal balanceres ift. en række øvrige hensyn:
For det første er det afgørende, at DR er uafhængig af økonomiske, kommercielle og
politiske interesser, hvilket også fremgår af
DR’s Public Service-kontrakt.
Hensynet er,
at der ikke må kunne rejses
tvivl i befolkningen om troværdigheden af DR og DR’s
indhold. Derfor vil DR påtale brug af DR’s indhold i kommercielle sammenhænge eller
når DR’s indhold bruges til at fremme en bestemt politisk sag.
For det andet har DR et særligt hensyn til de aktører, som DR har erhvervet
rettigheder fra, herunder skuespillere, fotografer, manuskriptforfattere, musikere,
komponisterne, private producenter, indehavere af programformater mv. DR kan være
forpligtet til at påtale krænkelser, hvis DR bliver opmærksom på,
at DR’s indhold
gengives uden tilladelse.
For det tredje er DR underlagt konkurrencemæssig regulering, som tilsiger, at DR ikke
må stille indhold gratis til rådighed for kommerciel aktivitet, idet det kan være
konkurrenceforvridende,
jf. bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem
DR's, TV 2 DANMARK A/S' og de regionale TV 2-virksomheders public
servicevirksomhed og anden virksomhed.
Hvis DR bliver bekendt med brug af DR’s indhold uden forudgående tilladelse, foretager
DR en konkret juridisk vurdering af den pågældende situation ud fra en samlet
vægtning af ovenstående hensyn. Det står dog ikke i modsætning til, at DR også kan
påtale en mere systematisk brug.
Tilsvarende er satire og parodier en vigtig del af den danske kultur og fællesskab, som
DR ønsker at støtte op om
uanset, om DR eller andre er genstand herfor.
Side 2
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om, hvorvidt et stillbillede anvendt til satire-formål i et meme er i strid med deres ophavsret, til kulturministeren
I de konkrete sager var der tale om påtale over for to Instagram-profiler med en
omfattende brug af DR’s indhold, og brugen blev derfor påtalt generelt.”
Jeg hæfter mig ved, at DR ifølge ovenstående har besluttet som udgangspunkt ikke at
påtale satiriske ”memes” fremover og kun vil reagere på ”memes” efter en konkret
vurdering af, om indholdet har en stødende karakter eller kan kompromittere DR’s
uafhængighed af politiske eller kommercielle interesser.
Det er ifølge lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed DR’s bestyrelse, der er DR’s øverste
ledelse, mens DR’s generaldirektør varetager den daglige administrative og økonomiske
ledelse af DR. DR’s bestyrelse og generaldirektør har således ansvaret for DR’s
administration af rettigheder.
Joy Mogensen
Side 3