Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
25. november 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 23. oktober 2020, efter ønske fra Christian Juhl
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 47 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren fortælle om sager, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har givet
standsningspåbud i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter de sidste 6 år?
Svar:
Museumsloven angiver, at man skal standse sit jordarbejde, hvis man støder på spor af
fortidsminder (jf. § 27 stk. 2).
På min forespørgsel har Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer de arkæologiske
undersøgelser, meddelt mig følgende:
”I langt de fleste tilfælde får bygherre udført de arkæologiske undersøgelser i god tid
inden anlægsarbejdet iværksættes, så standsning af igangværende jordarbejde undgås.
Kun sjældent må anlægsarbejdet derfor standses på baggrund af tilstedeværelsen af
arkæologiske spor.
Som regel er det bygherre selv der, evt. efter henstilling fra det lokale museum med
arkæologisk ansvar, foretager standsningen af sit anlægsarbejde. Tilsidesætter
bygherre den nødvendige standsning af anlægsarbejdet kan kulturministeren (ved
Slots- og Kulturstyrelsen) påbyde en standsning. I sådanne tilfælde sender styrelsen et
egentligt påbud til ejer/bygherre, og arbejdet på det aktuelle område kan først
genoptages, når de nødvendige undersøgelser er blevet gennemført.
I perioden januar 2015 og frem til og med oktober 2020 er der samlet set blevet
foretaget 89 standsninger af igangværende anlægsarbejder foranlediget af
tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder. 78 af disse var såkaldte mindelige
Dok. nr. 20/04930-4