Kulturudvalget 2020-21
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
22. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 22. september 2021, efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 435 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om f.eks. DBU alene ejer tv-rettighederne til en EM-
fodboldslandsholdskamp M/K på hjemmebane, eller om denne i et sådant tilfælde vil
dele ejerskab med UEFA og den modspillende fodboldhold?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DBU, der har oplyst følgende:
”Tv-rettighederne
til f.eks. Herrelandsholdets kampe i en EM-slutrunde og i
kvalifikationsturneringen, der leder op til slutrunden, har DBU siden 2014 afgivet til
UEFA, som så videresælger på DBU’s vegne. På samme måde afgiver alle andre
forbund i Europa solidarisk deres rettigheder til UEFA. Dette gøres af flere årsager,
blandt andet for at sikre forbundene en langt bedre aftale, end hvis de skulle sælge
rettighederne enkeltvis, og fordi UEFA kan tilbyde broadcaster en samlet
landsholdspakke af høj kommerciel kvalitet ved kollektiv afgivelse. DBU har derfor
reelt ikke indflydelse på, hvem der ender med rettighederne, når disse afgives.
For så vidt angår Kvindelandsholdets kampe ejer DBU rettighederne alene. Dette
skyldes hovedsageligt, at kvindefodbolden er et andet sted kommercielt end på
herresiden. Men kvindefodbolden udvikler sig afgørende i disse år, og derfor kan en
lignende aftale som på herresiden med stor sandsynlighed blive aktuel i fremtiden for
at brede fodbolden ud og fortsætte den positive udvikling.”
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 12560