Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2465302_0001.png
Kulturudvalget 2020-21
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
19. oktober 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 22. september 2021, efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 430 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om Folketinget egenhændig og i overensstemmelse med EU-
retten kan vedtage at nedjustere penetrationskravet fra 90 pct., til eksempelvis 85 eller
80 pct., ved en genindførsel af den såkaldte ”sportsliste”, jf. direktiv om audiovisuel
medietjenester?
Svar:
Direktivet om audiovisuel medietjenester er implementeret i dansk lovgivning, hvor det
fremgår af radio- og fjernsynslovens § 90. stk. 1, at "Kulturministeren
kan fastsætte
regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig
samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af
befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller
tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn."
Der er således ikke i udgangspunktet fastsat et bestemt penetrationskrav i loven.
Indførslen af en sportsliste vil kræve udarbejdelse af en bekendtgørelse med
udgangspunkt i ovenstående bestemmelse.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 6682