Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
29. oktober 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 14. oktober 2020, efter ønske fra Søren Espersen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 43 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor mange danske ord Sprognævnet i gennem de seneste 25 år
–
år for år - har ladet glide ud af sproget, og således har slettet fra Den Danske Ordbog
Svar:
Indledningsvist skal jeg gøre opmærksom på, at spørgsmålet vedrører opgaver fra to
forskellige institutioner. Derfor falder svaret i to afsnit; ét der angår
Dansk Sprognævn,
og ét der angår
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Begge institutioner følger det
danske sprogs udvikling.
Dansk Sprognævn
er den statslige institution, der fastlægger de officielle danske
retskrivningsregler og udgiver Retskrivningsordbogen.
Et ord skal være forholdsvis etableret i sproget, før det kommer med i
Retskrivningsordbogen. Med til en ajourføring af ordforrådet i Retskrivningsordbogen
hører også, at man sletter sjældne og forældede ord (f.eks. ord som avindsmand og
baldyre). Generelt er det sådan, at ord overlever længere i ordbøgerne end i sproget, og
traditionelt er der således ikke blevet fjernet ret mange ord fra Retskrivningsordbogen.
Retskrivningsordbogen foreligger i 4. udgave, der udkom i 2012 (3. udgave 2001, 2.
udgave 1996, 1. udgave 1986). Fra 2. til 3. udgave udgik 15 ord, og fra 3. til 4. udgave
udgik 4.500 ord, hvoraf langt størstedelen overgik fra selvstændige opslag (f.eks.
grapefrugtkniv)
til eksempler på sammensatte ord under det primære ord
(grapefrugtkniv fremgår som eksempel under opslagsordet
grapefrugt).
Fra 2. til 3.
udgave blev der samtidig optaget 1.000 nye ord, mens der fra 3. til 4. udgave blev
optaget 4.500 nye ord.
Dok. nr. 20/04714-2