Ministeren
Kulturudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 407 (Alm. del):
I brev af 15. september 2021 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V) stillet mig følgende spørgs-
mål:
Spørgsmål 407:
Mener ministeren, at der skal tages initiativer til at bevare møllebyggerfa-
get og i så fald hvilke?
Svar:
Siden 1970 har det ikke været muligt at opnå formelle kvalifikationer
som møllebygger.
Udviklingen af erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser er
efterspørgselsstyrede, og det er de faglige udvalg og efteruddannelsesud-
valgenes opgave at tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæg-
gelse af erhvervsuddannelser og AMU-kurser.
Der henvises til svaret på 406.
Jeg har indhentet bidrag fra Kulturministeriet, som oplyser, at Slots- og
Kulturstyrelsen administrerer en årlig tilskudspulje på ca. 43 mio. kr.,
som for størstepartens vedkommende anvendes til at støtte bygningsar-
bejder på fredede bygninger. Ved tildelingen af støttemidler prioriteres
restaureringsarbejder på fredede møller særlig højt. Således kan der til ar-
bejde, som vedrører selve møllekonstruktionen, opnås indtil 50 pct. af
det ansøgte beløb i støtte. Styrelsen yder derigennem en indirekte støtte
til møllebyggerfaget.
13. oktober 2021
Sagsnr.: 21/18953