Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2462316_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
13. oktober 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 15. september 2021, efter ønske fra ikke-medlem af
udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 400
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren med henvisning til svar på KUU alm. del - spm. 233 kommentere, hvor-
vidt vandtilførsel bør være en bærende fredningsværdi i forhold til at sikre bevarelsen
af vandmøller som funktionsdygtig kulturarv?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen som oplyser følgende:
”Ifølge
bygningsfredningsloven kan bygninger og deres umiddelbare omgivelser fredes. I
en række tilfælde er også de fredede vandmøllers omgivelser i form af stemmeværker,
mølledamme, til- og fraløbskanaler mv. omfattet af bygningsfredningen. Det betyder, at
de fysiske konstruktioner, som er en forudsætning for fortsat vandtilførsel og dermed
vandmølledrift, er beskyttet mod ændringer, f.eks. i forbindelse med vandmiljøarbejdet.
Sådanne konstruktioner henregnes i reglen til bygningsanlæggets såkaldt bærende
fredningsværdier, dvs. dets vigtigste kvaliteter. Da selve det strømmende vand ikke kan
fredes efter bygningsfredningsloven, kan møllernes vandtilførsel imidlertid ikke udgøre
en bærende fredningsværdi.
Slots- og Kulturstyrelsen er endvidere i dialog med Miljøstyrelsen om et samarbejde om
varetagelsen af kulturarvsinteresser i forbindelse med vandmiljøplanerne.”
Jeg henholder mig til styrelsens oplysninger.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr.
Click here to enter text.