Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
11. oktober 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 13. september 2021 stillet mig følgende spørgsmål
nr. 390 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget 2022
redegøre for den videre proces vedrørende Vikingeskibsmuseet?
Svar:
På finansloven 2018 blev der afsat en bevilling på 10 mio. kr., til undersøgelse af
mulighederne for at sikre vikingeskibene mest hensigtsmæssigt. Vikingeskibsmuseet er
fortsat i gang med at undersøge mulighederne for den fremtidige bevaring og udstilling
af vikingeskibene.
På finansloven 2019 blev der afsat 75 mio. kr. årligt (2019-pl) i 2021 og 2022.
Bevillingen er afsat som et statsligt anlægstilskud til Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Tilskuddet er ydet under forudsætning af, at museet tilvejebringer ekstern finansiering
til at gennemføre projektet med sikring af vikingeskibene.
Projektet har dog været forsinket ift. den afsatte bevilling i 2021 og 2022.
Det skyldes bl.a., at der i løbet af projektet er kommet skærpede krav til den fremtidige
bevaring af vikingeskibene. Dette betyder, at udstillings- og formidlingsdelen vedr.
skibene har skullet gentænkes. Dertil kommer COVID-19, der både har forsinket
planlægningen af projektet, og hvor de langsigtede konsekvenser for den internationale
turisme, ifølge museet, nødvendiggør en ny vurdering af museets fremtidige
økonomiske situation, publikumsgrundlag og attraktionsværdi.
Kulturministeriet er i dialog med Vikingeskibsmuseet om den videre proces for
anvendelsen af de afsatte midler.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 3422