Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
11. oktober 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 13. september 2021, stillet mig følgende spørgsmål
nr. 389 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af finanslovforslaget 2022
oplyse, om tilskuddet til etablering af legepladser i de statslige haver alternativt kunne
være blevet anvendt i andre af de statslige haver eksempelvis Frederiksberg Have og
Søndermarken, hvor Frederiksberg Kommune har vist sig villig til at finansiere driften
af den eksisterende legeplads.
Svar:
Bevillingen til etablering af legepladser i statshaverne (Frederiksberg Have, Kongens
Have, Søndermarken og Frederiksborg Slotspark) blev afsat på finansloven 2019 med
midler i 2019, 2021 og 2022.
Det fremgår af finansloven for 2019, at midlerne var reserveret til de nævnte fire haver.
Der var således ikke ved bevillingens afsættelse lagt op til, at midlerne alene kunne
reserveres til én have.
Det er i sagens natur politisk muligt efterfølgende at justere i udmøntningen af
midlerne. Regeringen har således på finanslovforslaget for 2022 lagt op til at reducere
bevillingen i 2022 med 1,5 mio. kr. og tilpasset formålet, med henblik på, at bevillingen
i 2022 kan anvendes til genopretning af en legeplads ved Spøttrup Borg i Salling.
Forslaget skal også ses i lyset af, at der allerede i 2019 er etableret en legeplads i
Frederiksberg Have samt, at en del af bevillingen i 2021 anvendes til nye elementer på
en eksisterende legeplads i Kongens Have og renovering af en lege- og aktivitetsplads i
Søndermarken.
Der henvises herudover til svar på Folketingets Kultudvalgs spørgsmål 387-388 og 412
(Alm. del).
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. $dossier_documentnumber$