Kulturudvalget 2020-21
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
29. november 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 10. september 2021, efter ønske fra Hans Christian
Schmidt (V), stillet mig følgende spørgsmål nr. 382 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af det fremsatte finanslovsforslag for 2022 oplyse, om og i
hvilket omfang de problemstillinger, der er blevet rejst på foretræder i Kulturudvalget,
har resulteret i bevillinger på finanslovsforslaget 2022 eller planer om nye
lovgivningsinitiativer, jf. KUU alm. del
–
bilag 77, 79, 87, 102 og 180 samt bilag 56,94,
128, 133, 155, 185, 188.,195, 202, 209, 222 og 229?
Svar:
Folketinget og regeringen modtager løbende bidrag og forslag fra mange forskellige
parter, fx fra interessenter, borgere mv. Bidrag og forslag kan give værdifuldt input og
inddrages i de løbende, politiske overvejelser, herunder i Folketinget, blandt ordførerne
og regeringen, om ny politik, fx i forbindelse med prioriteringen og udmøntning af
udlodningsmidlerne mv.
På Finansloven for 2020 aftalte regeringen endvidere at afskaffe det tidligere
omprioriteringsbidrag på kulturområdet på 2 pct., jf. Aftale om Finansloven for 2020
(regeringen, RV, SF, EL og ALT). Omprioriteringsbidraget blev indført af den tidligere
V-regering i 2016 og havde ellers givet besparelser på mere end 760 mio. kr. i perioden
2020-2023.
På sidste års finanslov afsatte regeringen med aftalepartierne mere end 400 mio. kr. i
perioden 2021-2024 til et massivt løft af kulturområdet. Det omfattede bl.a. 235 mio. kr.
til, at flere børn og unge kan møde kulturen. Samtidig aftalte regeringen også på
finansloven at annullere besparelser på over 900 mio. kr. frem til 2025 på DR, der
fulgte af den tidligere VLAK-regerings medieaftale.
Regeringen har på finanslovforslag for 2022 afsat i alt 16 mio. kr. i 2022-2025 til
Statens Museum for Kunst i Thy, Kattegatcenteret samt Danevirke Museum på
kulturområdet.
Dok. nr. 4610