Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2458706_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
7. oktober 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 9. september 2021, efter ønske fra Dennis Flydtkjær
(DF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 380 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor mange penge DR har brugt på den nu stoppede produktion
af dramaserien om Leonora Christina Ulfeldt?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet DR om oplysninger. DR oplyser følgende:
”Der har den seneste tid været en del omtale af DR's dramaproduktion og udskydelsen
af dramaserien 'Leonora Christina'. Som det fremgik af omtalen, har det været
nødvendigt at sætte produktionen af 'Leonora Christina' på pause, ligesom samarbejdet
med DR's dramachef er stoppet.
DR kan generelt ikke oplyse den konkrete økonomi for vores produktioner af
konkurrencemæssige årsager, da DR agerer i et kommercielt marked. Dette gælder
også for dramaserien 'Leonora Christina'. Men DR er ærgerlige over, at det var
nødvendigt med udskydelsen og evaluerer selvsagt processen vedr. 'Leonora Christina'
med henblik på, hvad der kan læres fremover.
Trods udskydelsen af 'Leonora Christina' skal der ikke være tvivl om, at drama er en
væsentlig prioritet for DR. Der er mange ambitiøse og spændende dramaserier på vej til
danskerne i alle aldre. DR Drama har ud over 'Leonora Christina' pt. 14 produktioner i
gang fra både intern produktion og det eksterne marked. Det gælder blandt andet
komediedramaet 'Orkestret', en ny sæson af 'Borgen', en helt ny familieserie til påsken
og senere i 2022 en søndagsserie om et vigtigt stykke dansk industrihistorie, 'Carmen
Curlers'.
Derudover kan DR oplyse, at tv-drama blev friholdt for besparelser i forbindelse med
DR's spare- og udviklingsplan fra 2018, der udmøntede 420 mio. kr. af de politisk
besluttede besparelser - som det eneste område sammen med DR's distrikter,
dokumentarområdet, kor og orkestre samt indhold til små børn.
Dok. nr. 5671
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om, hvor mange penge DR har brugt på den nu stoppede produktion af dramaserien om Leonora Christina Ulfeldt, til kulturministeren
Det er på den baggrund DR's klare ambition og forventning, at DR også i de kommende
år vil skabe værdi for danskerne og prioritere originalt dramaindhold med et unikt
dansk udgangspunkt til gavn for hele befolkningen.”
Jeg skal til slut bemærke, at det ifølge radio- og fjernsynsloven er bestyrelsen for DR,
der er DRs øverste ledelse og DRs generaldirektør der har det daglige programansvar
og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Det er derfor op
til DR at træffe programmæssige og forretningsmæssige dispositioner vedrørende DRs
indhold
som fx
i tilfældet med udskydelsen af ”Leonora Christina”.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2