Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
29. september 2021
Folketingets Kulturudvalg har d. 2. september 2021, efter ønske fra Dennis Flydtkjær
(DF) stillet mig følgende spørgsmål nr. 377 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor meget af DR’s indhold, som kun stilles til rådighed på DRTV
og derved ikke er tilgængelig for den gruppe af danskere, som ikke streamer indhold via
den app?
Svar:
Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra DR, som jeg henholder mig til:
”DR skal iht. den
gældende public service-kontrakt for 2019-2023 følge
medieudviklingen og være til stede på de platforme, som befolkningen
benytter. I DR’s
public service-kontrakt
fremgår, at ”Danske
og internationale medier undergår i disse år
en teknologisk og mediemæssig transformation. Derfor er der brug for både digitale
platforme og traditionelle platforme til at betjene alle aldersgrupper og målgrupper. DR
skal adressere den øgede digitalisering ved distribution af DR’s indhold.”
Samtidig
fremhæves, at ”DR’s
digitale tv-tjeneste
DRTV udvikles løbende til at være et særskilt
tilbud i sin egen ret med henblik på at kunne præsentere et attraktivt og relevant
streamingtilbud, der udnytter de digitale muligheder for at øge den personelige relevans.
DR skal i kontraktperioden således løbende udbygge sit internetbaserede tv-udbud med
indhold, der ikke kan tilgås på flowkanalerne, men kun på DRTV. Det nye unikke
indhold på DRTV skal bl.a. have fokus på samfunds- og kulturstof og på indhold
målrettet de yngre målgrupper”.
I dag streamer 80 pct. af den danske befolkning tv-indhold mindst ugentligt. Der er
streamere i alle aldersgrupper, men det er især ubredt blandt børn og unge. DR har de
seneste år arbejdet med at udvikle digitalt indhold til danskerne. Her er det væsentligt,
at brugernes forventninger til digitalt streamingsindhold og indhold på flow-tv er
Dok. nr. 1323