Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2433148_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
11. august 2021
Folketingets Kulturudvalg har d. 17. juni 2021, efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 345 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke inden for Danmarks maritime kulturarv
sker en klassificering af umistelig kulturarv på linje med den, som sker for de dele af
kulturarven som findes på land, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at rette op
på denne forskel?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, som oplyser følgende:
Den maritime kulturarv på havbunden er som udgangspunkt statens ejendom. Maritim
kulturarv er i museumsloven defineret som fortidsminder samt vrag af skibe og skibs-
ladninger ældre end 100 år (Museumslovens § 29 g, stk. 1 og 2). Fortidsminder på hav-
bunden er automatisk beskyttede ved deres blotte tilstedeværelse, og det antages, at vi
kender 10-20 % af den maritime kulturarv i Danmark.
Museumsloven er indrettet, så kendskabet til den maritime kulturarv øges efterhånden,
som der planlægges anlægsarbejder på havbunden. Hvis styrelsen vurderer, at der i et
anlægsprojekt er begrundet formodning om tilstedeværelsen af fortidsminder eller vrag,
foretager det ansvarlige marinarkæologiske museum en undersøgelse. Udgifterne til
undersøgelsen afholdes af bygherre, der dermed bidrager løbende til at øge vores kend-
skab til den maritime kulturarv.
Et øget, systematisk kendskab til de ukendte dele af den maritime kulturarv, vil kræve
en meget omkostningsfuld og langvarig undersøgelsesindsats af havbunden, trods an-
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om, hvorfor der ikke indenfor Danmarks maritime kulturarv sker en klassificering af umistelig kulturarv på linje med den, som sker for de dele af kulturarven som findes på land, til kulturministere
2433148_0002.png
Side 2
vendelse af nyeste digitale kortlægningsteknologi. Ressourceforbruget ved en sådan un-
dersøgelse vil næppe stå mål med ønsket om at løfte kendskabet til den maritime kul-
turarv, og vil som udgangspunkt ikke ændre beskyttelsen.
Jeg henholder mig til styrelsens redegørelse.
Joy Mogensen