Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg har den 11. maj, efter ønske fra Peter Skaarup (DF), stillet
følgende samrådsspørgsmål T (Alm. del)
Spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre efter, at DR har brugt en dømt
pædofil i et børneprogram, hvor den pågældende mand har været nøgen foran et
publikum af småbørn, jf. artiklen ”Deltager i børneprogrammet ”Ultra smider tøjet” er
dømt for overgreb på et barn. DR har fjernet programmet” fra Information den 1. maj
2021, herunder bedes ministeren redegøre for:
– om det er regeringens holdning at reglerne på dette område bør skærpes,
– om det er ministerens holdning, at DR har ageret korrekt i denne sag og
– hvad ministeren vil foretage sig overfor DR i denne sag?”
Svar:
(Det talte ord gælder)
•
Mange tak for spørgsmålet. Og dermed lejligheden til at sætte fokus
på, hvor vigtigt det er, at vores børn kan være trygge, når de færdes i
kulturlivet bredt og dermed selvfølgelig også på vores
medieinstitutioner – forstået som dem, vi støtter fra offentlig side.
•
Jeg vil gerne slå det helt fast, at det er forkert – at det er meget
forkert, at en voksen, der medvirker nøgen i et program med børn,
efterfølgende viser at få en dom for seksuelle krænkelser over for
børn. Det tror jeg alle er enige om.
•
Men jeg vil gerne slå det helt fast, og dermed benytte lejligheden i
det her samråd til at sige, at det er helt forkert.
Dok. nr. 21/03920-3