Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2420039_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
23. juni 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 1. juni 2021 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 319
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelserne fra SMV Danmark om de mindre fitness-
centres udfordringer med corona-pas m.v. omdelt som KUU alm. del - bilag 175 og 176?
Svar:
Rammerne for den aktuelle genåbning er fastlagt gennem de politiske aftaler, som er
indgået blandt ni ud af ti politiske partier i Folketinget. Dermed er der et bredt politisk
flertal bag disse aftaler, som står bag beslutningen om, hvordan coronapasset skal ud-
fases. Det samme politiske flertal har prioriteret, at frivillige idrætsforeninger kan hol-
de åbent for indendørs aktiviteter herunder også foreningsfitness med stikprøvekontrol
af coronapas, fordi frivillige foreninger ikke er virksomheder og derfor har andre kår
end virksomheder som fx fitnesscentre.
Jeg har naturligvis forståelse for, at coronapasset giver ekstra arbejde i blandt andet
fitnessbranchen, men den fortsatte brug af coronapas indgår som en forudsætning for
udfasning af restriktionerne. Med
Aftale om yderligere udfasning af restriktioner mv.
fra
den 11. juni 2021, er der imidlertid nu truffet beslutning om udfasning af coronapasset,
hvilket betyder, at fra 1. august kan fitnesscentre overgå til en daglig stikprøvekontrol
med coronapas, og fra 1. september ophæves kravet om coronapas for blandt andet fit-
ness.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/03701-3