KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om at oversende talepapir fra samrådet den 12. maj 2021 om ministerens indstilling til kulturdelen af rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. og 18. maj 2021, til kulturministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt

FULD TALE

12. maj 2021

[Det talte ord gælder]

Kultur- og sportsdelen af rådsmødet

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for kultur- og

sportsdelens vedkommende fem punkter. Af disse er der to

kulturpunkter, ét punkt om medier og to punkter om idræt.

Alle punkter er til orientering.

Med hensyn til kulturdelen er der

–

ligesom sidste år under kroatisk

og tysk formandskab

–

fokus på genopretning af kultur- og

mediesektoren efter COVID-19.

Det portugisiske formandskab har denne gang særligt ønsket at

kigge lidt længere ud i fremtiden og har bl.a. stillet spørgsmålet om,

hvordan vi kan ruste kultursektoren, så Europas mange kunst- og

kulturaktører ikke i fremtiden rammes så voldsomt som følge af

kriser, som tilfældet har været med COVID-19. Idet jeg selvfølgelig

håber, at der aldrig nogensinde kommer en krise af denne dimension

igen.

[Pkt. 6 om udkast til rådskonklusioner om de kulturelle og kreative sektorers

genopretning, bæredygtighed og modstandsdygtighed]

Formandskabet har på den baggrund under

dagsordenspunkt

6 med

sit udkast til rådskonklusioner om de kulturelle og kreative sektorers

genopretning, bæredygtighed og modstandsdygtighed ønsket at pege

på indsatsområder, der kan være med til at gøre kultursektoren mere

robust for fremtiden.

Mange af opfordringerne til medlemsstaterne og Kommissionen i

rådskonklusionsudkastet kan ses som indsatser, der fokuserer på

styrket hjælp-til-selvhjælp over for vores kunstnere, kulturaktører,

kulturinstitutioner, medierne og andre dele af kulturlivet.

Jour. nr. 21/00066-16

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om at oversende talepapir fra samrådet den 12. maj 2021 om ministerens indstilling til kulturdelen af rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. og 18. maj 2021, til kulturministeren

Der opfordres f.eks. til at målrette informationen om de midler og

støttemuligheder, der er til rådighed for kultursektoren. Og om at

anspore til at udvikle og afprøve nye forretningsmodeller og nye

færdigheder

–

f.eks. digitale færdigheder. Der er ligeledes en

opfordring til øget opmærksomhed om, hvordan kunstnerne i højere

grad skal kunne sikre deres indkomst og kende deres rettigheder

–

f.eks. ophavsrettigheder.

Jeg vil også fremhæve opfordringen til at opnå mere viden om

kulturlivets forhold, så både sektoren og samfundet som helhed kan

sætte ind der, hvor sektoren har vist sig sårbar. Jeg er ligeledes stor

tilhænger af opfordringen om at inddrage lokale fællesskaber og

styrke båndet mellem kulturliv og publikum, som pandemien har

vist behøver hinanden.

Regeringen finder det vigtigt, at man tager udgangspunkt i nationale

forhold og betingelser i forbindelse med styrkelse af kultursektoren

efter COVID-19. Regeringen kan imidlertid tilslutte sig

konklusionsudkastet, som ligger i god forlængelse af, hvad

regeringen og Folketingets partier allerede har sat i gang i

forbindelse med udmøntningen af anbefalingerne fra

Genstartsteamet for kultur- og idrætsliv. F.eks. anbefalingerne om

indsamling af data, nye digitale formater og kontaktskabene

initiativer i forhold til publikum.

Også på medieområdet er der sat fokus på genopretning med henblik

på fremtiden.

[Pkt. 7 om udkast til rådskonklusioner om Europas medier i det digitale årti: En

handlingsplan til støtte for genopretning og transformering]

Formandskabet har nemlig under

dagsordenspunkt 7

fremlagt

rådskonklusioner om støtte for genopretning og omstilling af de

europæiske medier.

Konklusionerne adresserer Kommissionens Mediehandlingsplan fra

3. december 2020. Handlingsplanen har til formål at bidrage til

genopretning af nyhedsmedierne og den audiovisuelle sektor efter

COVID-19-krisen. Desuden har den til formål at støtte sektorens

grønne og digitale omstilling.

Side 2

Handlingsplanen indeholder en række initiativer af ikke-

lovgivningsmæssig karakter, som Kommissionen fremlægger i løbet

af 2021. Det drejer sig bl.a. om initiativer, der skal facilitere

mediesektorens adgang til EU-støtte og lånefinansiering.

Kommissionen har bl.a. fokus på lokale nyhedsmedier.

Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med Kommissionens

Demokratihandlingsplan fra december, som har til formål at styrke

mediefrihed og pluralisme.

I konklusionerne understreges vigtigheden af de initiativer, der

indgår i Mediehandlingsplanen. Medlemsstaterne opfordres til at

understøtte handlingsplanen. Det drejer sig bl.a. om tiltag, der kan

øge viden- og erfaringsudveksling og fremme samarbejder på

området.

Regeringen kan tilslutte sig konklusionsudkastet. Det ligger i god

forlængelse af de tiltag, som regeringen og Folketinget har taget på

medieområdet som følge af COVID-19-krisen. Bl.a.

hjælpeordningerne om kompensation for medievirksomheders tabte

annonceindtægter. Desuden flugter konklusionsudkastet med

regeringens prioriteter for en kommende medieaftale om at sikre

mediepluralisme og kulturel mangfoldighed.

[Pkt. 8 om politisk drøftelse om diversifikation af finansieringskilder og

–

mekanismer til bevaring og beskyttelse af Europas kulturarv]

Formandskabet har endvidere på rådsmødet ønsket en drøftelse af

muligheder for samarbejde med henblik på alternative kilder til

finansiering af beskyttelse og bevaring af kulturarven

Formandskabet efterlyser for det første bud på, hvad der kan gøres

på europæisk niveau for at finde alternative finansieringsmuligheder,

som kan supplere den offentlige finansiering af kulturarv. For det

andet stiller formandskabet spørgsmålet, om det vil være nyttigt at

tage skridt mod etableringen af et Europæisk Kulturarvsagentur for

at styrke samarbejdet om kulturarv.

Jeg vil starte med at understrege, at vi fra regeringens side bakker op

om beskyttelse af kulturarven. Det er også afgørende med

finansieringskilder, der kan komplementere offentlige midler. I

Danmark har vi også en stærk tradition for, at fonde understøtter

Side 3

kulturarven. Der er heller ingen tvivl om, at udveksling af viden og

erfaring på kulturområdet mellem de europæiske lande

–

særligt på

institutionsniveau

–

er en stor styrke.

Samtidig finder regeringen det vigtig at fastholde, at beskyttelse af

kulturarven er et nationalt anliggende. Landene har meget

forskellige udfordringer

–

og meget forskelligartede tilgange. Det vil

ikke være hensigtsmæssigt at søge at skabe ensartethed på tværs

–

f.eks. gennem et nyt agentur. Såfremt der er ønske om at fremme

koordinering i forhold til kulturarv, finder regeringen, at man

snarere bør undersøge, om eksisterende strukturer

–

f.eks.

arbejdsgrupper og komitéer for kultur

–

hvor man allerede mødes på

tværs af EU-landene, kan opfylde det ønskede formål. Ønsket om at

støtte kulturarven med EU-midler bør også gennemføres inden for

eksisterende ordninger.

[Pkt. 9 om konklusioner om innovation inden for sport]

På sportsdelen er der under

dagsordenspunkt 9

fremlagt udkast til

konklusioner om innovation inden for sport. Formandskabet har

ønsket at fremme innovation på idrætsområdet og fysisk aktivitet

–

gennem trærsektorielt samarbejde. Dette med henblik på at få flere

borgere til at være fysisk aktive og for at kunne forbedre den

socioøkonomiske udvikling.

Innovation bidrager til at udvikle sport og fysisk aktivitet og kan

spille en vigtig rolle i forhold til at beskytte sportens integritet

gennem udvikling af nye digitale og teknologiske løsninger. F.eks.

ved at udvikle nye løsninger til bekæmpelse af grænseoverskridende

udfordringer som matchfixing og doping.

Det er vigtigt for regeringen, at der ikke sættes alt for stramme

rammer op på europæisk niveau. Det er ligeledes vigtigt, at de

enkelte lande selv kan definere, hvad idrætten skal bruge innovation

til.

Der er i konklusionsudkastet fundet en hensigtsmæssig balance, og

regeringen støtter derfor udkastet.

Samlet set er det regeringens holdning, at konklusionsudkastet kan

skabe merværdi på europæisk plan særligt med hensyn til

erfaringsudveksling i brugen af en tværsektoriel tilgang til

Side 4

innovation. Regeringen finder desuden, at konklusionerne

indeholder et passende niveau af opfordringer og vejledning til

medlemsstaterne og Kommissionen.

[Pkt. 10 om politiske drøftelse om sportsdiplomati som virkemiddel til

promovering af europæiske interesser og værdier]

Hvad angår det sidste

dagsordenspunkt 10,

hvor der er lagt op til

en politisk drøftelse af sport og diplomati, er udgangspunktet, at

sport bliver hyppigere brugt som diplomatisk værktøj i EU’s

eksterne forbindelser.

Formålet er at drøfte sportsdiplomati som virkemiddel til fremme af

europæiske interesser og værdier, og om der blandt medlemsstaterne

er opbakning til at formulere en fælles EU-sportsdiplomatisk

strategi.

Emnet er meget relevant på nuværende tidspunkt, hvor deltagelse i

internationale mesterskaber bringes op politisk, som det ses i forhold

til VM i fodbold i Qatar eller EM i banecykling i Hviderusland

–

senest hvor der var brug for at reagere mod den nye Super League i

fodbold.

Derfor vil jeg også gerne understrege, at jeg synes det er et emne,

som vi bør drøfte mere blandt sportsministrene. Jeg vil gerne i

forlængelse af rådsmødet indlede en dialog med mine kollegaer i

det nordiske og europæiske fællesskab om, hvordan vi bedst både

støtter vores foreningsliv og idræt - og samtidigt udtrykker vores

dybe frustration over de unødvendige lidelser, arbejdstagere er

blevet påført under optakten til VM.

Tak for ordet.

Side 5