Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2389662_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
10. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 29. april 2021, efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Preben Bang Henriksen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 293
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen i Ekstrabladet den 29. april 2021 vedrørende
Nationalmuseet, herunder specielt ministerens kommentarer til dateringen for det i
artiklen udarbejdede notat?
Svar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Nationalmuseet, som oplyser, at notatets
datering skyldes, at man i forbindelse med Ekstrabladets aktindsigt blev opmærksom
på, at museet ved en fejl ikke havde fået journaliseret akter vedr. Ældrestrategien.
Herunder kunne det konstateres, at den udførte markedsafdækning heller ikke var
dokumenteret i et notat.
Museet vurderede, at man ved en fejl havde forsømt sin pligt til at journalisere og i
øvrigt dokumentere, at der havde foregået en markedsafdækningsproces. Museet
rettede derfor op herpå ved at udforme et notat om den markedsafdækningsproces, der
havde fundet sted. Dateringen af notatet afspejler den dato, hvor notatet blev forfattet.
Det er naturligvis ikke i orden, at Nationalmuseet ikke har journaliseret rettidigt, eller
at dokumentationen for markedsafdækningen først udarbejdes efter, at der er truffet
beslutning om købet. Jeg noterer dog, at Nationalmuseet, ved konstatering af den
manglende dokumentation for deres handlinger, følger op og sikrer, at
dokumentationen foreligger.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/03023-1