Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
12. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 14. april, efter ønske fra Kim Valentin (V), stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 274 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil det være muligt at ændre bekendtgørelsen om forretningsorden for Radio- og
tv-nævnet, således at det ville være lettere for ministeren at instruere Radio- og tv-
nævnet til at indlede tilsynssager, eller vil en sådan beføjelse kræve en
lovændring?
Svar:
I fald man politisk måtte ønske at give en minister beføjelser til at kunne pålægge
Radio- og tv-nævnet at indlede tilsynssager vil det kræve, at man ændrer i radio- og
fjernsynsloven og således ændrer på Radio- og tv-nævnets uafhængige status. Det har
jeg ingen intentioner om at gøre.
Men som nævnt i mit svar på KUU spm. 273 kan vi fra politisk hold fastlægge nogle
overordnede generelle rammer for Radio- og tv-nævnets tilsynsopgave, og som jeg
ligeledes oplyser her, er jeg villig til at drøfte de fremtidige rammer for et uafhængigt
radio- og tv-nævn i forbindelse med de kommende medieforhandlinger.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/02483-3