Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2388257_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
6. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 9. april 2021, efter ønske fra Mai Mercado (KF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 264 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er regeringens faglige vurdering af, hvad den generelle fysiske konsekvens er for
børn og unge (10-21 år), hvis foreningerne holdes helt eller delvist lukket frem til
august 2021 på grund af gældende restriktioner og endt sæson, jf. undersøgelser fra
bl.a. Syddansk Universitet, som viser en markant nedgang i fysisk aktivitet blandt
elever under nedlukningen
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/nyt_iob/cor
ona-nedlukning+rammer+boern+og+unge?.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra sundhedsministeren, som jeg kan
henholde mig til:
”Der er ingen tvivl om, at det sidste års tid har været en hård tid for alle. For de fleste
har restriktioner og omvæltningen af hverdagen haft stor betydning for den mentale og
fysiske sundhed. Dette gælder også for børn og unge, som ikke har haft de samme
muligheder for socialt samvær og fysisk aktivitet i de lokale foreninger, hvor de normalt
har deres daglige gang. Det har derfor været en vigtig prioritet for regeringen at give
børn og unge mulighed for at være aktive sammen igen. Med ”Rammeaftalen om plan
for genåbning af Danmark” af 22. marts 2021 blev der indgået aftale om genåbning af
indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år. Genåbningen af
indendørs idræt skal bl.a. tage hensyn til børn og unges behov for at være fysisk aktive
sammen i foreningslivet. Den 21. april 2021 blev der dermed åbnet op for, at alle
idrætsgrene er omfattet af genåbningen med et forsamlingsloft på 25 personer.”
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/02326-4