Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2370792_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
12. april 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 26. marts 2021, efter ønske fra Stén Knuth (V), stil-
let mig følgende spørgsmål, nr. 255 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren kommentere den netop offentliggjorte undersøgelse fra Aarhus Univer-
sitet
”SARS-CoV-2
prevalence and transmission in swimming activities: results from a
retrospective cohort study”, og kan ministeren forklare baggrunden for den fortsatte
nedlukning af dansk foreningssvømning?
Svar:
Det er vigtigt, at vi har et studie om forekomsten af SARS-CoV-2 i forbindelse med
svømmeaktiviteter i danske svømmehaller, og jeg finder resultaterne interessante. Jeg
hæfter mig ved, at undersøgelsen kun giver et indblik i, hvordan smittesituationen ud-
spillede sig i danske svømmehaller i de fem måneder, der ledte op til seneste nedluk-
ning begyndende fra december 2020. Siden den seneste nedlukning i Danmark har vi
desværre fundet mere smitsomme varianter af SARS-CoV-2. Derudover bemærkes det,
at den omtalte undersøgelse er et preprint, hvilket vil sige, at den endnu ikke er fagfæl-
lebedømt.
Regeringen ønsker ikke at holde indendørs idræts- og foreningslivet lukket én dag mere
end nødvendigt. Den 22. marts 2021 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-
beral Alliance og Alternativet en samlet rammeaftale for den yderligere genåbning af
Danmark. I aftalen indgår også genåbning af indendørs idræt først for børn og unge un-
der 18 år og derefter for de voksne.
Det fremgår endvidere af rammeaftalen at, aftalepartierne vil
”...
inden hver faseover-
gang aftale det præcise indhold i fasen på baggrund af udviklingen i epidemien. De poli-
tiske drøftelser betyder, at planen både kan blive fremrykket og forskudt”.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/02101-3