Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2379332_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Kulturudvalg
Dato: 22-04-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2106218
Dok. nr.: 1688095
Folketingets Kulturudvalg har den 25. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 254
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 254:
”Hvilken
påvirkning vurderer myndighederne, at en genåbning af aftenskoler og dag-
højskoler vil have på det samlede smittetryk?
Svar:
Der blev den 16. april 2021 indgået aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Liberal Alliance og Alternativet om yderligere genåbning fra den 21. april
2021 som led i den gradvise genåbning af Danmark, der er aftalt i
Rammeaftale om
plan for genåbning af Danmark
fra den 22. marts 2021. Med aftalen er aftaleparti-
erne enige om at fremrykke genåbningen af blandt andet daghøjskoler, inkl. senior-
højskoler, så de kan åbne den 21. april 2021 med testkrav svarende til testmodellen
på uddannelsesområdet.
Åbningen af aftenskoler er ikke fremrykket og er i rammeaftalen som udgangspunkt
fastlagt til at ske den 21. maj 2021, som led i den sidste af tre faser aftalt med ram-
meaftalen.
Inden hver fase iværksættes, laves en faglig vurdering ved SSI af en sundhedsmæssigt
forsvarlig yderligere udfasning af restriktioner. Det inkluderer også en vurdering af
åbningen af aftenskoler.
Aftalepartierne vil
med udgangspunkt i den aftalte faseplan
inden hver faseover-
gang aftale det præcise indhold i fasen på baggrund af udviklingen i epidemien. De
politiske drøftelser betyder, at planen både kan blive fremrykket og forskudt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Laura Brink