KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: MFU spm. om, hvordan man kan få børneattesten til at indeholde udenlandske afgørelser, til justitsministeren

Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturudvalget 2020-21

KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 126

Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

31. marts 2021

Folketingets Kulturudvalg har den 4. december 2020, efter ønske fra Stén Knuth (V),

stillet mig følgende spørgsmål, nr. 126 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Kan ministeren oplyse, om ministeren er i gang med at se på, hvordan vi sikrer, at

personer, der kommer fra udlandet og vil være frivillige i danske foreninger, ikke

har positive børne- eller straffeattester, der gør, at de ikke kan arbejde med børn

og unge, og har ministeren gjort sig tanker om, hvordan vi sikrer et bedre

samarbejde med andre europæiske lande om netop denne problemstilling?

Svar:

Jeg skal først og fremmest beklage, at spørgsmål først besvares endeligt nu.

Det er skrækkeligt, når der sker overgreb mod børn, og på trods af, at vi i Danmark ge-

nerelt set har et godt og effektivt værn, må vi løbende overveje, om de etablerede værn

er gode nok. Justitsministeren og jeg arbejder derfor med to initiativer, der henholdsvis

skal sikre, at plettede børneattester fremadrettet automatisk videregives direkte til id-

rætsorganisationernes udelukkelsesnævn, og at skolelærerparagraffen fremgår på bør-

neattesten i sin helhed.

Der eksisterer et europæisk politisamarbejde om udveksling af oplysninger om straffe-

domme gennem det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS).

Jeg har indhentet bidrag om dette fra min kollega justitsministeren:

"ECRIS er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om straffedomme afsagt i

EU-medlemsstaterne til brug for straffesager og

–

hvis det er tilladt efter national ret

–

til brug for andre formål. ECRIS er baseret på, at der kan opnås fuldstændige oplysnin-

ger om en EU-borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den pågældende

person er statsborger. Hvis en EU-borger dømmes for et strafbart forhold i en anden

Dok. nr. 20/06519-12

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: MFU spm. om, hvordan man kan få børneattesten til at indeholde udenlandske afgørelser, til justitsministeren

medlemsstat, skal denne medlemsstat (domsstaten) fremsende oplysninger og ajourførin-

ger vedrørende straffedomme til den medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger.

Systemet er reguleret i Rådets rammeafgørelse nr. 315 af 26. februar 2009 om tilrettelæg-

gelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlems-

staterne og i Rådets afgørelse nr. 316 af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske in-

formationssystem vedrørende strafferegistre i henhold til artikel 11 i rammeafgørelsen

som ændret ved direktiv nr. 884 af 17. april 2019.

Rigspolitiet har oplyst, at Kriminalregisterets modtagelse af oplysninger om tilsvarende

afgørelser truffet i andre lande vil typisk alene ske, hvis der er tale om danske statsbor-

gere, hvis der er tale om EU-borgere eller borgere fra Norge og Schweiz, der har bopæl i

Danmark på gerningstidspunktet, eller efter forudgående anmodning fra Kriminalregi-

steret.

Artikel 6 i Rådets rammeafgørelse giver

–

ud over udveksling af oplysninger om straffe-

domme

–

mulighed for, at politiet i Danmark kan anmode om oplysninger fra et straffe-

er statsborger i det pågældende EU-land.

Rigspolitiet har oplyst, at politiet på nuværende tidspunkt ikke indhenter yderligere op-

lysninger ved udstedelse af en børneattest, men videregiver

–

i overensstemmelse med kri-

minalregisterbekendtgørelsens § 36

–

alene oplysninger om registreringer, der allerede er

optaget i Kriminalregisteret, herunder i medfør af bilag 1 til kriminalregisterbekendtgø-

relsen oplysninger om afgørelser truffet i andre lande, hvis Kriminalregisteret har mod-

taget underretning om afgørelserne, og

–

såfremt afgørelserne er truffet i andre lande end

de nordiske lande og lande, der er medlem af Europarådet

–

hvis procesmåden og straf-

udmålingen kan sidestilles med danske afgørelser.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at hvis politiet skulle indhente oplysninger om

en udlænding bosat i Danmark fra andre lande, ville det bl.a. kræve, at Den Digitale

Straffeattest tilpasses, således at systemet vil skulle opdele på nationalitet, og alle an-

modninger om udstedelse af børneattester angående udlændinge vil skulle udtages til

manuel sagsbehandling.

Hertil kommer, at Rigspolitiets forespørgsler hos andre landes myndigheder sker manu-

elt. For så vidt angår EU-borgere har Rigspolitiet oplyst, at Rigspolitiet via ECRIS-syste-

met kan forespørge på den pågældende borger i statsborgerlandet, der som nævnt i med-

før af ECRIS-samarbejdet skal opbevare oplysninger om den pågældendes strafferetlige

forhold begået i hjemlandet og i andre EU-lande.

For så vidt angår tredjelandsborgere har Rigspolitiet oplyst, at Rigspolitiet vil skulle fo-

respørge bilateralt, hvis der ønskes oplysninger fra et land, hvor den pågældende er

statsborger. Hvis attesten skal være komplet, vil der tillige skulle indhentes oplysninger

Side 2

KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: MFU spm. om, hvordan man kan få børneattesten til at indeholde udenlandske afgørelser, til justitsministeren

fra lande, hvor den pågældende har haft ophold. Er der tvivl om, hvorvidt den pågæl-

dende tredjelandsborger er straffet for et forhold inden for EU, vil det ikke være muligt

for Danmark i medfør af ECRIS-samarbejdet at indhente oplysninger herom. Forespørg-

sel vil således skulle ske bilateralt til relevante EU-lande eller som en generel henven-

delse til alle medlemsstater.

Rigspolitiet har videre oplyst, at det i øvrigt generelt er forbundet med betydelig usikker-

hed, om EU-landene vil besvare en forespørgsel fra Kriminalregisteret. I henhold til arti-

kel 7, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse af 315 af 26. februar 2009 afhænger det bl.a. af det

enkelte lands regler for videregivelse af oplysninger om straffedomme, herunder særligt

om det pågældende land kan videregive sådanne oplysninger, når oplysningerne ikke

indhentes til brug for en konkret straffesag.

Selv i tilfælde af, at det EU-land, som den pågældende person er statsborger i, svarer i

regi af ECRIS, er det ifølge Rigspolitiet ikke nødvendigvis sikkert, at svaret kan bruges

direkte. Det kan således vise sig nødvendigt efterfølgende at rekvirere den underliggende

retsakt for at skabe den nødvendige klarhed over det strafbare forhold og de bestemmel-

ser, der har ligget til grund for afgørelsen.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet udstedte ca. 333.000 børneattester i 2019. Rigspo-

litiet har på den baggrund samlet set vurderet, at en eventuel model, der ville indebære,

at Kriminalregisteret skal indhente strafferetlige oplysninger fra udlandet om alle ud-

lændinge, der er bosat i Danmark, forinden der kan udstedes en børneattest, vil medføre

et væsentligt ressourceforbrug, ligesom det vil medføre en længere

–

og i flere tilfælde for-

mentlig væsentlig længere

–

sagsbehandlingstid for udstedelse af en børneattest.

Rigspolitiet skal for god ordens skyld gøres opmærksom på, at Rådet og Europa-Parla-

mentet den 17. april 2019 har vedtaget forordning nr. 816 og direktiv nr. 884, som ud-

bygger det nuværende ECRIS-system med et særligt system for tredjelandsstatsborgere,

der skal sikre, at en medlemsstat hurtigt og effektivt kan finde ud af, om andre medlems-

stater har registreret oplysninger om straffedomme vedrørende en given tredjelandsstats-

borger. De nye retsakter er imidlertid omfattet af retsforbeholdet. Det betyder, at Dan-

mark ikke kan benytte de muligheder, som de nye retsakter giver vedrørende andre med-

lemsstaters straffedomme for så vidt angår tredjelandsstatsborgere."

Lad mig afslutningsvist bemærke, at jeg finder det positivt, at se at DIF har taget fat i

deres søsterorganisationer fra de øvrige nordiske lande for at diskutere problematikken,

erfaringsudveksle og drøfte, hvordan organisationerne fremadrettet kan samarbejde om

at modarbejde seksuelle overgreb.

Joy Mogensen

Side 3