Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
19. april 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 22. marts 2021, efter ønske fra Kim Valentin (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 235 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad folkeoplysningsloven siger om de kommunale
tilskudsforpligtelser i de tilfælde, hvor foreningens formand ikke har
folkeregisteradresse i foreningens hjemhørende tilskudskommune og vil ministeren
desuden oplyse, hvad folkeoplysningsloven siger om de kommunale
tilskudsforpligtelser, når der er tale om en landsdækkende forening med eksempelvis
medlemsmøder i både den østlige og vestlige del af Danmark?
Svar:
Jeg har opdelt besvarelsen af spørgsmålet, da der er tale om to delspørgsmål.
I relation til første del af spørgsmålet
Udgangspunktet i folkeoplysningsloven er, at en folkeoplysende forening skal opfylde
visse betingelser for at være tilskudsberettiget. En af disse betingelser er, at den
folkeoplysende forening skal være hjemmehørende i tilskudskommunen, jf. § 4, stk. 2,
nr. 6, og § 4, stk. 3, nr. 7.
Det er kommunalbestyrelsen, der afgør om en forening opfylder betingelserne for at
opnå tilskud, jf. folkeoplysningslovens § 5, stk. 8. Det er således kommunalbestyrelsen,
der ud fra en samlet vurdering afgør, om foreninger har en sådan tilknytning til
kommunen, at den opfylder kravet om at være hjemmehørende der. Loven fastsætter
ikke kriterierne for denne vurdering, hvorfor kommunerne er overladt et skøn.
Ud over at selve foreningen som udgangspunkt skal være hjemmehørende i
tilskudskommunen fastsætter folkeoplysningsloven visse betingelser for
bestyrelsesmedlemmer af en folkeoplysende forening, jf. § 5, stk. 4, nr. 1-3.
Bestemmelsen fastslår, at der ikke må udpeges personer til bestyrelsen, som samtidigt
Dok. nr. 21/01925-2