Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
8. april 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 18. marts 2021, efter ønske fra ikke-medlem af
udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 233
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder fredningsmyndighederne har for at
håndhæve bevaringen af fredede vandmøller som intakt og funktionsdygtig
kulturarv i forhold til den nuværende bygningsfredningslov?
Svar:
Slots- og Kulturstyrelsen, der er myndighed for de fredede bygninger, oplyser, at flere
end 50 vandmøller er fredede efter bygningsfredningsloven. På disse vandmøller må
der, ligesom på andre fredede bygninger, kun udføres bygningsarbejder, der går ud over
almindelig vedligeholdelse, hvis der foreligger en tilladelse fra styrelsen. Dette gælder
også for nagelfast mølleinventar, hvor sådant er bevaret, og for de umiddelbare
omgivelser i form af mølledamme, dæmninger, stemmeværk, kanaler mv., hvor disse
indgår i fredningen.
Mølleinventar, vandhjul, malekarm, opstemning og andre elementer, som er forudsæt-
ninger for vandmøllens drift, vil altid udgøre såkaldt bærende fredningsværdier. Styrel-
sen er således ikke indstillet på at give tilladelse til, at sådanne vitale dele fjernes,
såfremt der ansøges om det. Bygningsfredningsloven giver imidlertid ikke mulighed for
at
”frede” møllens vandtilførsel eller for at
kræve, at ejeren af en fredet vandmølle
holder den i funktionsdygtig stand ved jævnligt at køre med den.
Jeg henholder mig til svaret fra styrelsen.
Joy Mogensen
Dok. nr.
Click here to enter text.