Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2368848_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
8. april 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 16. marts 2021, efter ønske fra Alex Vanopslagh
(LA), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 231 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at hvis danske medier ønsker at aftale en fælles prismodel for
betaling for indhold, så vil det være at regne for et priskartel, der vil være i strid med
de danske konkurrenceregler, jf. at ministeren lægger op til, at danske medier skal stå
sammen om at få aftaler med techgiganter
– herunder Facebook i artiklen ”Nu tager
kulturministeren afstand: ”Man kan frygte, at Facebook bliver et hjemsted
for
Sølvpapirshatte og konspirationsteorier” fra Berlingske den 19. februar 2021?
Svar:
I forslaget til ændring af ophavsretsloven, som blev fremsat den 26. marts 2021, er der
indeholdt et forslag om en aftalelicens for presseudgivere, som betyder, at
presseudgiverne kan lave en kollektiv aftale. En sådan model er velkendt i dansk og
nordisk ophavsret og er anerkendt i EU-lovgivningen.
Hensynet bag aftalelicensen er at skabe forsyningssikkerhed for brugerne og samtidig
sikre, at rettighedshaverne modtager betaling for brug af deres rettigheder.
Alternativet til aftalelicensen vil være ingen brug eller ulovlig brug
–
begge til skade for
kunst- og kulturlivet og samfundet generelt.
Konkurrenceloven omfatter ikke tilfælde, hvor de konkurrencebegrænsende elementer
er en nødvendige følge af offentlig regulering; dvs. når der er andre samfundsmæssige
hensyn, som vejer tungere
–
i dette tilfælde hensynet til adgangen til journalistisk
indhold. Saglige og kritiske nyheder er en vigtig hjørnesten, når det handler om den
offentlige demokratiske samtale.
Aftalelicenssystemet har eksisteret i Norden siden 1960’erne. Området var i mange år
overladt til national regulering, da EU ikke havde udøvet sin kompetence på dette
område.
Dok. nr. 21/01730-2
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 231: MFU spm. om ministeren er enig i, at hvis danske medier ønsker at aftale en fælles prismodel for betaling for indhold, så vil det være at regne for et priskartel, der vil være i strid med de danske konkurrenceregler, til kulturministeren
Siden 2001 har forskellige EU-direktiver (bl.a. Infosoc-direktivet - direktiv 2001/29/EF
af 22. maj 2001, Orphan Works-direktivet - direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 og
direktiv om kollektiv forvaltning af ophavsret - direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014)
taget forbehold for aftalelicens, således at det var sikret, at denne aftalemodel fortsat
ville kunne eksistere bl.a. i norden.
I DSM-direktivet (direktiv 790/2019), som nu delvist gennemføres i dansk ret,
indeholder artikel 12 en bestemmelse om kollektive aftaler med udvidet virkning.
Denne bestemmelse er modelleret over den nordiske aftalelicens. Aftalelicensen er
således EU-retligt funderet.
Hensynet bag den foreslåede aftalelicens er, at en repræsentativ organisation kan sikre,
at en informationssamfundstjeneste kan benytte sig af pressepublikationer samt sikre,
at små medier ligeledes har adgang til at være omfattet af en aftale med tech-
giganterne.
En retstilstand, hvor tjenesten skulle indgå individuelle aftaler med hver enkelt
presseudgiver
–
evt. for hver pressepublikation
–
ville ikke være hensigtsmæssig og
reelt umulig henset til den massive brug og daglige produktioner og udnyttelse af
pressepublikationer.
Det bemærkes, at det er et generelt princip for aftalelicenssystemet, at
rettighedshavere har mulighed for at vælge at stå uden for den aftale, som måtte blive
indgået. Muligheden for ikke at være omfattet af en aftalelicens ved "opt-out" eksisterer
allerede i dansk ret og har været en del heraf i mange år.
Aftalelicensen viger ligeledes for individuelle aftaler. Dette betyder, at en mindre
tjeneste ikke er tvunget til at indgå en aftale efter den foreslåede
aftalelicensbestemmelse, som omfatter alle presseudgivere, men kan vælge at forhandle
og indgå aftale med de specifikke medier, som har relevans for denne.
Adgangen til at forhandle kollektivt indeholder også en mulighed for at gå til
Ophavsretslicensnævnet med henblik på vurdering af aftalens rimelighed.
Ophavsretslicensnævnet skal anlægge en samlet rimelighedsvurdering baseret på den
konkrete sags omstændigheder, idet der ved afgørelsen blandt andet bør lægges vægt på
almene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hensyn, herunder princippet
om ikke-diskriminering. Herudover er der mulighed for mægling i forbindelse med den
foreslåede aftalelicens.
Joy Mogensen
Side 2