Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2359312_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
22. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 15. marts 2021, efter ønske fra Kim Valentin (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 229 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at coronapassets anvendelighed
udvikles på den mest hensigtsmæssige måde i samspil med repræsentanter i forenings-
og folkeoplysningslivet?
Svar:
Udviklingen af det digitale coronapas sker med høj grad af inddragelse af
repræsentanter for potentielle fremtidige brugere af et coronapas. Der er således et tæt
samarbejde i Regeringens og Erhvervslivets Corona-enhed, hvor også kultur- og
idrætslivet bl.a. er repræsenteret ved Formandsskabet for Genstartsteamet på
kulturområdet samt Dansk Teater.
Endvidere har DI og DE udpeget medlemmer til projektets Advisory Board, hvor der
sidder repræsentanter fra Tivoli, Københavns Lufthavn og Divisionsforeningen.
Derudover har der været afholdt møder i sektorpartnerskaberne under
Erhvervsministeriet og Kulturministeriet, herunder sektorpartnerskaberne for idræts-
og foreningsliv, om den tekniske udvikling af et coronapas. På møderne har der været
mulighed for at give input, og der har også været mulighed for at fremsende skriftlige
bidrag. Bidragene indgår som input til regeringens arbejde med udvikling af et
nationalt coronapas.
Jeg er opmærksom på, at der kan være udfordringer for frivillige og foreninger, og
regeringen har fokus på, at der udvikles en brugervenlig løsning. Jeg ser det digitale
coronapas som et muligt led i en gradvis genåbning af samfundet, hvorved vi igen kan
gennemføre aktiviteter på kultur- og fritidsområdet, hvis den sundhedsfaglige
vurdering tillader det.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/01726-1