Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2369724_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4905
Den 9. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 223 (KUU alm. del) stillet 12. marts 2021 efter ønske fra
Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 223
”Hvad er ministerens kommentar ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt til, at danske
kommuner omgår domstolsafgørelser om privatlivets fred med henvisning til en fredningsrevision,
fordi domstolsafgørelsen forhindrer offentlig adgang til
f.eks. en gennemgående sti”
Svar
Rammerne for fredningssager, herunder hvem der kan rejse en fredningssag, hvordan sagen skal
behandles, og hvilke lovlige formål der kan begrunde en fredning følger udtrykkeligt af
naturbeskyttelsesloven.
Kommunerne er i medfør heraf
sammen med Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening
tillagt en lovfastsat kompetence til at rejse en fredningssag. Kommunerne skal i den forbindelse
indsende et fredningsforslag, som bl.a. skal indeholde en redegørelse for forslagets baggrund og et
budgetoverslag, der redegør for de forventede omkostninger, der er knyttet til gennemførelsen af
forslaget.
Kompetencen til at rejse en fredningssag indebærer, at en kommune også kan rejse en sag, hvis
kommunen vurderer, at en eksisterende fredning er utilstrækkelig ift. at varetage de formål og hensyn,
som kommunen mener, at den pågældende fredning har til hensigt at varetage, herunder med henblik
på f.eks. at præcisere den gældende fredningskendelse eller at udvide det fredede areal.
Den rejste fredningssag skal behandles af Fredningsnævnet, som er et uafhængigt, domstolslignende
organ. Fredningsnævnet skal behandle sagen på baggrund af de gældende regler. Det indebærer bl.a.,
at fredningsnævnet skal iagttage den i naturbeskyttelsesloven fastlagte proces for grundig høring af
alle relevante parter.
Fredningsnævnet kan ved en fredningskendelse gennemføre fredninger til varetagelse af de formål,
der følger af naturbeskyttelseslovens § 1. Det omfatter bl.a. hensyn til at beskytte naturen og de
naturmæssige værdier, men også med henblik på at give befolkningen adgang til at færdes og opholde
sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Fredningsnævnets afgørelse kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet af de klageberettigede i
sagen. Der er også mulighed for at indbringe hhv. fredningsnævnets og Miljø- og Fødevareklagenæv-
nets afgørelse for domstolene
1
.
1
Det bemærkes, at Fredningsnævnet afgørelse af et erstatningsspørgsmål dog skal indbringes for hhv. Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Taksationskommissionen, førend der kan ske domstolsprøvelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 2.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om at danske kommuner omgår domstolsafgørelser om privatlivets fred med henvisning til en fredningsrevision, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2