Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2362474_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
26. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 4. marts 2021, efter ønske fra Birgitte Bergman
(KF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 212 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at med den seneste lempelse på kultur-, idræts- og
foreningsområdet vil det være i tråd med sektorpartnerskabs-tilhørsforhold, og at
musik- og kulturskolerne også må afholde sine aktiviteter udendørs i det omfang
det er meningsgivende og muligt f.eks. tegnehold, teater, dans, kor,
blæserorkestre?
Svar:
Med den politiske aftale af 24. februar blev regeringen, SF, Radikale Venstre og En-
hedslisten enige om at hæve forsamlingsforbuddet til 25 personer for udendørs idræts-
og foreningsaktiviteter i organiseret regi (pr. d. 22. marts er dette hævet yderligere til
50 personer). Lempelserne betyder, at det er muligt at afholde og deltage i idræts- og
foreningsaktiviteter med op til 50 personer til stede på samme sted samtidig, hvis den
pågældende udendørs idræts- og foreningsaktivitet er arrangeret af en offentlig myndig-
hed, en organisation, en forening, en virksomhed eller en kulturinstitution. Som ud-
gangspunkt vil musik- og kulturskoler ikke være omfattet af det hævede forsamlings-
forbud, da der ikke er tale om en idræts- eller foreningsaktivitet.
Det skal endvidere understreges, at de konkrete genåbningstiltag i forbindelse med
genåbningen, som trådte i kraft d. 1. marts er baseret på vurderinger, beregninger og
indstillinger fra Den Faglige Referencegruppe, Ekspertgruppen for matematisk model-
lering og Indsatsgruppen. Genåbningstiltagene har dermed ikke nogen sammenhæng
med bestemte aktørers tilhørsforhold i Kulturministeriets sektorpartnerskaber, selvom
de fleste aktører inden for et sektorpartnerskab vil være sammenlignelige på en række
punkter.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/01432-3