Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2347712_0001.png
Tale
3. marts 2021
Til ministeren
Tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål D, E, F og G
fra Folketingets Kulturudvalg den 3. marts
(Det talte ord gælder)
Samrådsspørgsmål D
Vil ministeren uddybe holdningen, som fremgår af Politiken den 27. januar i
artiklen
”Kulturministeren
får opbakning fra begge sider af Folketinget: Nu skal de
trængte lokale og regionale medier hjælpes”, hvor ministerens holdning er, at
Corona bestemmer, hvornår vi kan komme i gang med medieforhandlingerne, i
lyset af at pandemien jo ikke har stået i vejen for en lang række andre politiske
forhandlinger det seneste år?
Samrådsspørgsmål E
Kan ministeren redegøre for, hvilke konkrete elementer fra medieaftalen for 2019,
som regeringen har fastholdt/implementeret siden den trådte til i juni 2019?
Samrådsspørgsmål F
Hvilke begrænsninger ser ministeren for at implementere delelementer af
medieaftalen for 2019-2023, herunder den aftalte pulje til lokale og regionale
medier, nu ministeren i den ovennævnte Politiken-artikel erklærer sig enige med
forligspartierne bag aftalen om at afsætte midler til regional- og lokalmedier?
Samrådsspørgsmål G
Kunne ministeren finde anledning til at indkalde til forhandlinger snarest om en
begrænset delaftale om de aftalepunkter fra medieaftalen for 2019-2023, hvor
ministeren vurderer, at der er bredt flertal for den overordnede linje for eventuelt at
udsætte forhandlingerne om tvistepunkter til senere på året?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jens Rohde (UFG), Dennis Flydtkjær (DF),
Britt Bager (V), Birgitte Bergman (KF).
Det er et vigtig og stort emne, der er sat på dagsordenen, så tusind tak til
spørgerne for samrådsspørgsmålene. Jeg kan godt forstå, at I er utålmodige og
gerne vil i gang med medieforhandlingerne. Det vil jeg bestemt også.
Medieforhandlingerne har stået på min to-do-liste, lige siden jeg kom tilbage fra
min orlov sidste januar.
Når jeg har sagt i pressen og andre steder, at det er Corona-situationen, der
afgør, hvornår jeg kan indkalde til medieforhandlinger, så er det bestemt
ikke
Jour. nr. 21/00771-3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/3-21 om medieforhandlingerne, til kulturministeren
fordi, jeg
ikke
ønsker at komme i gang med de forhandlinger. Det er simpelt hen
fordi, det er sådan situationen er i Kulturministeriet
Man kunne spørge: Hvilket motiv skulle jeg have for
ikke
at gå i gang med at
forhandle en afløser for den medieaftale, som der jo var et smalt flertal for, men
som der ikke længere er flertal for.
I ved lige så vel som jeg, at Corona har lagt beslag på og fortsat lægger beslag
på rigtig mange ressourcer ikke kun i Kulturministeriet, men også i regeringen
som helhed.
Jeg behøver ikke at minde jer om de mange hjælpepakker, der siden marts
sidste år er etableret
heraf i omegnen af 30 hjælpepakker på
Kulturministeriets område for i alt knap 3,3 mia. kr., som har ført til flere
tusinde udbetalinger.
Hver gang vi politisk aftaler ændringer og forbedringer af ordningerne, går der
en lang række administrative processer i gang. Der skal fx udarbejdes
aktstykker, laves bekendtgørelsesændringer og skrives puljebeskriver.
Statsstøtteregler skal afklares osv. osv.
Alt dette skal samtidig ses i lyset af, at Kulturministeriet er et relativt lille
ministerium. Fra regeringens side har vi dog sat gang i at udvide kapaciteten i
ministeriet med ekstra årsværk. Netop for at vi også kan komme videre med
nogle af de forhandlinger, der ligger uden for Corona.
Det tror jeg vil blive imødeset med store forventninger bredt i kulturlivet
Der er nemlig god brug for ekstra hænder i ministeriet, når jeg ser frem mod
foråret, hvor den allervigtigste opgave for mig som kulturminister er at genåbne
og få kulturlivet, hvoraf størstedelen stadig lider, igennem coronakrisen.
Det kommer stadigvæk til at lægge rigtig meget beslag på det meste af min tid,
på ministeriets tid og sandsynligvis også på jer ordføreres tid. Af den grund
alene kan jeg simpelthen ikke i dag sætte en dato for, præcis hvornår
medieforhandlingerne går i gang.
Det betyder ikke, at vi ikke kigger på, hvad der sker i medieverdenen. Og hvad
de har brug for af hjælp. En del af hjælpepakkerne har handlet om at få
medierne godt igennem coronakrisen.
Der er også blevet vedtaget en finanslov, som også i den grad skaber sikkerhed
om dele af medieverden.
Side 2
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/3-21 om medieforhandlingerne, til kulturministeren
Vi er heldigvis
ikke
i en situation, hvor mediebranchens overlevelse står og
falder med, at der kommer en medieaftale før eller efter sommerferien.
Men jeg vil bestemt ikke underkende, at medieudspillet bliver efterlyst af
branchen.
Men vi følger branchen nøje, også i forhold til Corona, så vi kan adressere de
behov, der måtte opstå.
Med finansloven for 2021 fik vi annulleret den tidligere regerings besparelse på
DR. Dermed er en af de meget store knaster på medieområdet løst. Og der er nu
være ro om DR’s fremadrettede økonomi. Og vi sikrede P6 og P8 overlevelse i
2021.
Vi fik samtidig sikret en stabil økonomisk ramme til hele medieområdet på 4,7
mia. kr. På den måde er der lagt en ramme for, at der kan forhandles en ny
medieaftale i 2021.
I forhold til spørgsmålet om implementering af ugeavispuljen fra sidste
medieforlig, som jeg formoder, er den pulje, der sigtes til i spørgsmål F, er
regeringen på opfordring fra Danske Medier i gang med at undersøge, om der
kan etableres en ordning, som kan afbøde for den nedgang, ugeaviserne har
oplevet, som følge af Corona.
Alt dette skal ikke forstås sådan, at jeg ikke ønsker at indlede de helt store
forhandlingerne, så snart det kan lade sig gøre. For det ønsker både jeg og
regereingen.
For det er også helt åbenlyst, at de danske medier står foran store udfordringer,
og at der er behov for politiske initiativer, der kan hjælpe de danske medier ind
i fremtiden.
I den forbindelse er implementeringen af ophavsdirektivet også noget, der
adresser nogle af de udfordringer, som spørgerne var inde på.
Regeringen har nogle klare politiske målsætninger på medieområdet, som vi ser
frem til at drøfte med Folketingets partier.
Regeringen ønsker helt grundlæggende at styrke de danske medier og ruste
dem til at tage kampen op mod de internationale tech-giganter.
Det handler om at styrke de lokale og regionale medier. Om at styrke public
service-medierne
ikke mindst tilbuddet til børn og unge. Og det handler om, at
streamingtjenester, der opererer i Danmark, også skal bidrage til, at der bliver
produceret dansk indhold.
Side 3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/3-21 om medieforhandlingerne, til kulturministeren
Ikke mindst har vi sat gang i det meget vigtige arbejde, der handler om at få
tech-giganterne til at respektere de spilleregler, som gælder i det danske
demokrati. Det, ophavsretsdirektivet i den forbindelse skal sikre, er, at
nyhedsmedier får en betaling, når Facebook og Google videredistribuerer
nyhedsindhold.
I forhold til spørgsmål E om, hvilke konkrete elementer fra sidste medieaftale,
som regeringen har fastholdt eller implementeret, vil jeg henvise til den
oversigt
bilag 225, som ministeret oversendte til Kulturudvalget den 1.
september 2020.
Til spørgsmålet om man kunne dele forhandlingerne op og starte med at lave en
aftale om de elementer, som vi forholdsvis enige om politisk
for eksempel, at
de lokale og regionale medier skal støttes mere, må jeg bare sige, at så enkelt er
det ikke.
Uden at kigge på medieområdet som et samlet hele bliver det svært at foretage
de prioriteringer og omfordelinger, som det tidligere medieforlig jo også lagde op
til.
Så lad mig slutte af med trods alt at appellere til tålmodigheden. Og til at holde
fokus på, hvordan vi kan hjælpe kulturlivet og medierne gennem coronakrisen.
Og så lad mig gentage for god ordens skyld, at jeg indkalder til
medieforhandlinger i 2021, så snart Corona tillader det.
Tusind tak for ordet.
Side 4