Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2527554_0001.png
Kulturudvalget 2020-21
Stevns Kommune
[email protected]
Sagsnr.
2014 - 16497
Doknr.
161514
Dato
25-02-2015
Udtalelse om kommuners udlån af lokaler til politiske partiers interne møder
Stevns Kommune har henvendt sig til Økonomi- og Indenrigsministeriet om kommu-
nens adgang til at udlåne lokaler til politiske partiers interne politiske aktiviteter.
Det er kommunens forståelse, at lovgivningen ikke hjemler sådant lokaleudlån. Kom-
munen har i den forbindelse henvist til en udtalelse fra Statsforvaltningen om spørgs-
målet.
Kommunen har på den baggrund vedtaget et regelsæt, der indebærer, at politiske
partiers mulighed for at låne kommunens lokaler til interne politiske aktiviteter be-
grænses.
Idet Stevns Kommune ønsker at have mulighed for at udlåne kommunale lokaler til
partiernes egne møder, har kommunen anmodet ministeriet om en afklaring af retstil-
standen og om evt. at tage initiativ til en ændring af gældende ret på området.
En besvarelse af dette spørgsmål indebærer bl.a. en vurdering af, hvorvidt de almin-
delige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler) giver mulighed for sådant lokaleudlån.
Idet de nævnte kommunalfuldmagtsregler henhører under Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriets ansvarsområde, skal ministeriet udtale følgende, idet det bemærkes, at mi-
nisteriet alene har forholdt sig til det generelle spørgsmål om, hvorvidt lovgivningen
hjemler adgang for kommuner til udlån af lokaler til politiske partiers interne møder.
Ministeriet har således ikke forholdt sig til de retningslinjer, som Stevns Kommune
konkret har vedtaget for udlån af kommunens lokaler:
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at lovgivningen hjemler adgang
for kommuner til udlån af lokaler til politiske partiers interne møder. Det er således
ministeriets vurdering, at en kommunalbestyrelse efter reglerne i folkeoplysningslo-
vens § 21, herunder om prioriteret rækkefølge, anviser lokaler til politiske foreningers
interne møder, hvis foreningen efter en konkret vurdering opfylder betingelserne for
tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde efter folkeoplysningslovens § 4,
stk. 3, herunder at foreningen som udgangspunkt er åben for alle.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at en kommune herudover efter kommunal-
fuldmagtsreglerne lovligt kan udlåne lokaler til politiske partiets interne møder. Omfat-
tet heraf er også lokaleudlån til aktiviteter, der kan karakteriseres som egentlig partipo-
litiske.
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0002.png
Det er efter ministeriets opfattelse ikke en betingelse, at det arrangement, som lokale-
udlånet skal dække, er åbent for alle. Derimod vil en kommunes lokaleudlån til politi-
ske partier som udgangspunkt føre til, at kommunen vil være forpligtet til på samme
vilkår at imødekomme ansøgninger om tilsvarende lokaleudlån fra andre politiske
partier eller fra andre holdningsprægede foreninger.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage yderligere.
Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund, det relevante retsgrundlag samt
ministeriets nærmere overvejelser.
1. Baggrund
Stevns Kommune har den 23. maj 2014 henvendt sig til Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet med et spørgsmål om kommuners adgang til at udlåne lokaler til politiske parti-
ers interne politiske aktiviteter.
Det fremgår af kommunens henvendelse, at kommunen under henvisning til, at kom-
munalfuldmagtsreglerne ikke hjemler sådant lokaleudlån, har vedtaget et regelsæt,
der indebærer, at politiske partiers mulighed for at låne kommunens lokaler til interne
politiske aktiviteter begrænses.
Kommunen har i den forbindelse henvist til Statsforvaltningens brev af 17. marts 2014
til kommunen om dette spørgsmål samt en opfølgende korrespondance af 28. marts
2014 mellem kommunen og Statsforvaltningen.
Af Statsforvaltningens brev af 17. marts 2014 fremgår bl.a., at et kommunalbestyrel-
sesmedlem har henvendt sig til Statsforvaltningen med en klage over kommunens
fortolkning af reglerne for udlån af lokaler til politiske partier med henblik på afholdelse
af interne møder. Det fremgår videre, at Statsforvaltningen – efter en gennemgang af
bl.a. kommunens retningslinjer for udlån af kommunens lokaler – besluttede ikke at
rejse en tilsynssag, idet Statsforvaltningen ikke fandt grundlag for at antage, at en
nærmere undersøgelse af sagen ville føre til en konstatering af, at kommunen har
overtrådt den lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelsen af. Det fremgår,
at Statsforvaltningen ved sin besvarelse af henvendelsen har lagt til grund, at der ved
interne møder forstås sådanne møder, der ikke er tilgængelige for alle, eller hvor den
primære aktivitet i arrangementet er en egentlig lukket partipolitisk aktivitet.
Af Statsforvaltningens brev af 17. marts 2014 fremgår endvidere bl.a. følgende:
”Det er fast antaget, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde støtte til formål af partipolitisk
karakter…
Den gældende lovgivning om folkeoplysning og partistøtte indeholder ej heller hjemmel til, at et
politisk parti kan kræve, at en kommune stiller kommunale lokaler til rådighed for afholdelse af
møder med partipolitiske formål, hvortil ikke alle har adgang eller hvor den primære aktivitet i
arrangementet er en egentlig lukket partipolitisk aktivitet.
Kommuner kan dog stille lokaler til rådighed i forbindelse med et kommunalvalg og i forbindelse
med generelle politiske debatter, ligesom kommunen i øvrigt kan støtte foreningsdannelse- og
aktiviteter i det omfang kommunen selv lovligt vil kunne udøve aktiviteten inden for kommunal-
fuldmagtens rammer, i praksis især inden for fritidsområdet.
Der er kommunalbestyrelsen, som afgør, om der skal ydes kommunal støtte til en foreningsakti-
vitet udover, hvad loven kræver, ligesom det er kommunalbestyrelsen, der afgør hvilke nærme-
re aktiviteter kommunen vil støtte, så længe det sker i overensstemmelse med lovgivningen.
2
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0003.png
Kommunalbestyrelsen kan således selv træffe bestemmelse om, i hvilke tilfælde og på hvilke
betingelser, kommunen vil støtte partipolitiske aktiviteter, herunder ved udlån af kommunale
lokaler, i det omfang det i øvrigt måtte være lovligt…”
Af den efterfølgende korrespondance mellem Statsforvaltningen og kommunen frem-
går, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at der ikke i folkeoplysningsloven, parti-
støtteloven eller andre love er hjemmel til, at en kommune stiller lokaler til rådighed for
politiske møder af intern karakter.
Af Statsforvaltningens e-mail af 28. marts 2014 til Stevns Kommune fremgår således
bl.a. følgende:
”Vi har svaret, at vi ikke rejser en tilsynssag, fordi vi finder kommunens retningslinjer i overens-
stemmelse med lovgivningen, idet kommunalbestyrelsen ikke kan yde støtte til interne partipoli-
tiske aktiviteter.
Der er ikke i hverken folkeoplysningsloven, partistøtteloven eller i andre love hjemmel til, at
kommuner stiller lokaler til rådighed for politiske møder af intern karakter, og det er derfor ikke
lovligt. Kommunalbestyrelsen kan derfor heller ikke beslutte dette.
Kommunen kan HERUDOVER selv beslutte, hvilke foreningsmæssige aktiviteter kommunen vil
støtte og i hvilket omfang, så længe dette
sker i overensstemmelse med lovgivningen
– og
altså også dermed i overensstemmelse med gældende ret, hvorefter kommunen ikke lovligt kan
yde støtte til interne politiske aktiviteter, herunder møder…”
Idet Stevns Kommune ønsker at have mulighed for at udlåne kommunale lokaler til
partiernes egne møder, har kommunen anmodet Økonomi- og Indenrigsministeriet om
en afklaring af retstilstanden og om evt. at tage initiativ til en ændring af gældende ret
på området.
Ved e-mail af 24. juni 2014 anmodede Økonomi- og Indenrigsministeriet kommunen
om kopi af det omhandlede regelsæt for kommunens udlån af lokaler. Ministeriet bad
endvidere med henblik på belysning af det behov, som kommunen ønsker at imøde-
komme med udlån af kommunens lokaler, kommunen oplyse, hvad der nærmere for-
stås ved ”partiernes interne politiske aktiviteter”, herunder om der er tale om en af-
grænset kreds af partier, f.eks. de partier, der er repræsenteret i kommunalbestyrel-
sen. Endelig bad ministeriet oplyst, hvilken afgrænsning der nærmere tænkes på med
formuleringen ”interne aktiviteter.”
Ministeriet bad samme dag Statsforvaltningen dels om fremsendelse af sagens akter
til ministeriet, dels om oplysning om grundlaget for Statsforvaltningens udtalelse om,
at der ikke i lovgivningen er hjemmel til, at kommuner stiller lokaler til rådighed for
politiske møder af intern karakter.
Ved e-mail af 30. juni 2014 fremsendte Stevns Kommune de omhandlede retningslin-
jer for udlån af kommunens lokaler (vedtaget af Stevns Kommunes Natur-, Fritids-, og
Kulturforvaltning d. 2. januar 2014). Kommunen oplyste endvidere, at politiske partier
har mulighed for at låne lokaler i forbindelse med generelle politiske debatmøder, så-
fremt de i regelsættet nævnte betingelser er opfyldt, at de derudover har mulighed for
at låne lokaler i forbindelse med kommunalvalg, men at de derimod ikke har mulighed
for at låne lokaler i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger.
Af de omhandlede retningslinjer for udlån af Stevns Kommunes lokaler fremgår bl.a.
følgende:
”
Stevns Kommune stiller kommunale lokaler (undtagen rådhuse) til rådighed for:

Foreninger hvis vedtægter er godkendt efter reglerne i Folkeoplysningsloven.
3
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0004.png

Andre foreninger, studiekredse, almennyttige organisationer, pensionist og efter-
lønsforeninger/klubber, frivillige organisationer, støtteforeninger, institutioner, m.m.

Politiske partier, i forbindelse med generelle politiske debatmøder.

Politiske partier, i forbindelse med kommunalvalg dog kun hvis følgende betingelser
er opfyldt:
o Alle partier skal have mulighed for at deltage.
o Valgmøder skal være åbne for alle og annonceres offentligt.
o Der må ikke tages entré ved valgmøder.”
Stevns Kommune har supplerende telefonisk oplyst bl.a., at baggrunden for kommu-
nens henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet er, at der ikke efter kommu-
nens og Statsforvaltningens opfattelse efter gældende ret er hjemmel til lokaleudlån til
interne politiske møder, hvorved menes, at kun medlemmer af partiet kan deltage.
Kommunen har på den baggrund afslået udlån af lokaler bl.a. til generalforsamlinger.
Ved e-mail af 28. august 2014 fremsendte Statsforvaltningen sagens akter til Økono-
mi- og Indenrigsministeriet. Statsforvaltningen oplyste ved samme lejlighed om for-
skellige henvendelser til Statsforvaltningen i sagen, og at grundlaget for Statsforvalt-
ningens udtalelse af 17. marts 2014 og mail af 28. marts 2014 var retningslinjer ved-
taget af Stevns Kommunes Natur-, Fritids-, og Kulturforvaltning d. 2. januar 2014.
Statsforvaltningen oplyste endelig at kunne henholde sig til sin udtalelse af 17. marts
2014.
Ved e-mail af 2. september 2014 anmodede Økonomi- og Indenrigsministeriet Kultur-
ministeriet som ressortmyndighed for folkeoplysningsloven om en vejledende udtalel-
se.
Kulturministeriet har ved e-mail af 11. september 2014 fremsendt høringssvar til Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet, jf. herom nedenfor
pkt. 2.1.2.
2. Retsgrundlag
De almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes ulovbestemte
opgaver – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler – finder alene anvendelse i det om-
fang, et område ikke er udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning.
2.1. Lovregler af betydning for spørgsmålet om kommuners adgang til udlån af lo-
kaler til politiske partiers interne møder
2.1.1. Partistøtteloven
Det følger af § 4 i partistøtteloven, at en kandidatliste, der har deltaget i det senest
afholdte kommunalbestyrelsesvalg, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbej-
de i kommunen. Bestemmelsen lyder således:
Ӥ
4.
En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg,
har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i kommunen. Tilskuddet udgør årligt
4 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Der ydes ikke tilskud til kandidatlister, der har fået færre end 100 stemmer, i Kø-
benhavns Kommune 500 stemmer, ved valget, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Til kandidatlister, som i henhold til lov om kommunale og regionale valg indgik i
et listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået
100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, eller derover.”
1
1
Lovbekendtgørelse nr. 12911 af 8. december 2006.
4
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0005.png
Med loven gives der bl.a. kommuner en lovbestemt ret og pligt til i nærmere bestemt
omfang at yde tilskud til politiske partier og andre politiske aktiviteter.
Loven omhandler ikke støtte i form af lokaleudlån.
Af lovens forarbejder fremgår bl.a., at
”Herudover opretholdes den hidtil gældende retstil-
stand, hvorefter det ikke kan anses for en lovlig kommunal opgave at yde støtte til politiske
2
aktiviteter
.”
2.1.2. Folkeoplysningsloven
Folkeoplysningsloven indeholder regler om støtte til folkeoplysende voksenundervis-
ning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversi-
tetet, herunder regler om tilskud og lokaleanvisning.
Folkeoplysningslovens § 1 lyder således:
Ӥ 1.
Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud
m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initi-
ativtageres idégrundlag.”
3
De bestemmelser, der er citeret i det følgende, findes alle i lovens afsnit 1.
Folkeoplysningslovens § 2, stk. 1 og 3, lyder således:
Ӥ
2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etab-
lere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed, jf. stk. 2-4.”
”Stk.
3.
Kommunalbestyrelsen stiller lokaler til rådighed, jf. kap. 6 om anvisning af lokaler
og udendørsanlæg.”
I lovens kapitel 2 er fastsat bestemmelser om folkeoplysende foreninger som grundlag
for tilskud. Bestemmelsen i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, definerer en folkeoplysende for-
ening som en forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde efter lo-
vens kapitel 5. Der er i lovens § 4, stk. 3, fastsat følgende betingelser for tilskud til
folkeoplysende foreninger:
”Stk.
3.
En folkeoplysende forening efter stk. 1, nr. 2, skal
1) have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten,
2) tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov,
3) have en bestyrelse,
4) være demokratisk opbygget,
5) bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer,
6) som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål, jf. § 14,
stk. 3,
7) være hjemmehørende i tilskudskommunen og
8) have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.”
Lovens kapitel 5 omhandler det frie folkeoplysende foreningsarbejde. I lovens § 14 er
fastsat bestemmelser om bl.a. formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsar-
bejde. Bestemmelsens stk. 1-3 lyder således:
Ӥ 14.
Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demo-
kratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forplig-
tende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og
lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
2
3
Der henvises til Folketingstidende 1986-1987, 1. samling, tillæg A, spalte 1518.
Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011.
5
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0006.png
Stk. 2.
Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt og idébestemt og
samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbeta-
ling…
Stk. 3.
En frivillig folkeoplysende forening skal være åben for alle, som tilslutter sig for-
eningens formål. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende,
godkende aktiviteter for en bestemt, afgrænset deltagerkreds som frivilligt folkeoplysen-
de foreningsarbejde. Aktiviteter for den samme deltager kan dog kun godkendes for del-
tagelse på ét hold og højst i 1 år.”
Af lovens § 15 fremgår, at der ydes tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år,
jf. §§ 1 og 14.
Lovens § 16 lyder således:
Ӥ
16.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til aktiviteter inden for idræt samt
idébestemt og samfundsengagerende foreningsarbejde for personer over 25 år, jf. § 1 og
§ 14, stk. 1.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen anviser lokaler, jf. kap. 6, til aktiviteter inden for idræt samt
idébestemt og samfundsengagerende foreningsarbejde. Foreningen skal opfylde til-
skudsbetingelserne i loven, men det er ikke en betingelse, at der gives tilskud til aktivite-
ten.”
Lovens kapitel 6 omhandler anvisning af lokaler og udendørsanlæg. Lovens § 21, stk.
1, nr. 1, lyder således:
Ӥ
21.
Kommunalbestyrelsen anviser i prioriteret rækkefølge til den frie folkeoplysende
virksomhed følgende til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre
haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne:
1) Kommunale lokaler m.v.
2) ..”
I § 21, I stk. 3 er fastsat bestemmelser om den prioriterede rækkefølge for lokalean-
visning. Af § 21, stk. 5, fremgår følgende:
”Stk.
5.
Det er en betingelse for anvisning af lokaler, at foreningen opfylder lovens til-
skudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at virksomheden får tilskud til undervis-
ningen eller aktiviteten, jf. dog stk. 6. Der kan herunder anvises lokaler til aktiviteter i til-
4
knytning til undervisning.”
I § 33 er fastsat generelle bestemmelser om kommunalbestyrelsens administration af
loven. Bestemmelsens stk. 2 og 3 lyder slålede:
”Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der
giver lige tilskudsvilkår og vilkår for anvisning af lokaler til virksomhed med samme funk-
tion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til
undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæg-
gelse.
Stk. 3.
Aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles
med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.”
Som nævnt under
pkt. 1.
anmodede Økonomi- og Indenrigsministeriet ved e-mail af 2.
september 2014 Kulturministeriet som ressortmyndighed for folkeoplysningsloven om
en vejledende udtalelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bad i den forbindelse Kulturministeriet oplyse, hvor-
vidt der efter folkeoplysningsloven er hjemmel til, at en kommune stiller lokaler til rå-
4
Bestemmelsen i § 21, stk. 6, omhandler lokaleanvisning, hvor kommunalbestyrelsen har ydet tilskud til
aktiviteter efter lovens § 6, stk. 1, nr. 3, der omhandler udviklingsarbejde inden for lovens område.
6
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0007.png
dighed for politiske partier med henblik på afholdelse af interne møder (jf. den forstå-
else heraf, som indgik i Statsforvaltningens udtalelse til Stevns Kommune), og hvorvidt
en kommune efter folkeoplysningsloven kan være forpligtet til at stille lokaler til rådig-
hed til sådanne formål.
Kulturministeriet har ved e-mail af 11. september 2014 fremsendt høringssvar til Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet. Af høringssvaret, hvori Kulturministeriet har oplyst ge-
nerelt om folkeoplysningsloven, fremgår bl.a. følgende:
”Folkeoplysningsloven omhandler støtte til henholdsvis folkeoplysende voksenundervisning og
folkeoplysende foreningsarbejde. For så vidt angår folkeoplysende foreningsarbejde, slår loven
fast, at kommunerne skal:
-
give tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år (§ 15) og kan give tilskud til akti-
viteter for voksne (§ 16).
-
stille egnede, offentlige lokaler til rådighed (§ 2, stk. 3)
-
give tilskud til foreningens egne eller lejede lokaler, når de bruges til børn og unge un-
der 25 år (§ 25).
Af bemærkninger til § 16 fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til
voksne og fastsætte om og i givet fald efter hvilke regler, der ydes tilskud til voksne. Bestem-
melsen præciserer området for tilskuddet til voksne. Som en konsekvens af kapitel 6, hvorefter
kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise lokaler også til aktiviteter, der ikke får tilskud, præci-
serer bestemmelsen området for anvisning af lokaler til voksne.
Lovens kapitel 6 handler om anvisning af lokaler og underdørsanlæg. Af § 21, stk. 3, fremgår
det, at kommunen skal anvise lokaler i følgende prioriterede rækkefølge:
1) aktiviteter for børn og unge
2) folkeoplysende voksenundervisning, herunder aktiviteter knyttet hertil
3) Aktiviteter for voksne.
Det fremgår af § 21, stk. 5, at det er en betingelse for anvisning af lokaler, at foreningen opfyl-
der lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at foreningen rent faktisk modta-
ger tilskud til aktiviteter.
For at opnå tilskud til aktiviteter efter lovens bestemmelser er der en række krav til en folkeoply-
sende forening, som fremgår af lovens § 4, stk. 3. En folkeoplysende foreningen skal have
formuleret et formål, tilbyde folkeoplysende virksomhed, have en bestyrelse, være demokratisk
opbygget, bygge på aktivt medlemskab, i udgangspunktet være åben for alle, være hjemmehø-
rende i kommunen og have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
Der er således ikke noget i lovgrundlaget som peger på, hvilke aktiviteter, der kan anvises loka-
ler til, men alene at foreningen skal opfylde lovens tilskudsbetingelser, som de fremgår af lo-
vens § 4 for at få anvist lokaler.
…
…
Helt generelt gælder det, at kommunalbestyrelsen i sine beslutninger skal sikre, at der ydes
tilskud efter objektive kriterier, der gives lige tilskudsvilkår og vilkår for anvisning af lokaler til
virksomhed med samme funktion og indhold, jf. § 33, stk. 2. Det nævnes specifikt, at aktiviteter
for børn om unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysen-
de aktivitet for børn og unge, jf. § 33, stk. 3. Disse aktiviteter kan således ikke undtages fra
kommunens generelle tilskudsordning. Dog kan der ikke giver tilskud til egentlige kirkelige
handlinger.”
Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger på baggrund af Kulturministeriets udtalelse
til grund, at de betingelser, der stilles for tilskud og lokaleanvisning efter folkeoplys-
7
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0008.png
ningsloven, alene angår forhold, som
foreningen
skal opfylde. Derimod stilles der ikke
efter loven krav til de enkelte
aktiviteter,
som foreningens lokalebehov skal dække.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har for så vidt angår anvisning af lokaler til voksne
noteret sig Kulturministeriets oplysninger om indholdet af lovens § 16, stk. 2, om at
bestemmelsen – som en konsekvens af lovens kapitel 6, hvorefter kommunalbestyrel-
sen har pligt til at anvise lokaler også til aktiviteter, der ikke får tilskud – præciserer
området for anvisning af lokaler til voksne.
Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommu-
nalbestyrelse efter reglerne i folkeoplysningslovens § 21, herunder om prioriteret ræk-
kefølge, anviser lokaler til politiske foreningers interne møder, hvis foreningen efter en
konkret vurdering opfylder betingelserne for tilskud til det frivillige folkeoplysende fore-
ningsarbejde efter folkeoplysningslovens § 4, stk. 3, herunder at foreningen som ud-
gangspunkt er åben for alle.
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på de generelle bestemmelser i folke-
oplysningslovens § 33 om bl.a. ligebehandling af tilskudsmodtagere.
Kulturministeriet har tilsluttet sig Økonomi- og Indenrigsministeriets ovenstående op-
fattelse.
2.2. Kommunalfuldmagtsreglerne
2.2.1. Indledning
Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet mulighederne for kommuners lokale-
udlån til politiske foreningers interne møder, som måtte ligge ud over de muligheder
og forpligtelser, som følger af folkeoplysningsloven, jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.
Dette forudsætter i givet fald, at der ikke kan sluttes modsætningsvis fra folkeoplys-
ningsloven, således at loven udelukker yderligere kommunal støtte til foreninger. Det
antages således, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuner-
nes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) alene finder anven-
delse, hvis et område ikke er udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning.
Det indebærer, at yderligere kommunal støtte ikke vil kunne ske i medfør af kommu-
nalfuldmagtsreglerne, hvis kommunalbestyrelsens muligheder for lokaleanvisning må
anses for udtømmende reguleret i folkeoplysningsloven.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er i overensstemmelse med litteraturen og praksis
fra de kommunale tilsynsmyndigheder af den opfattelse, at det er muligt at yde tilskud
5
for foreninger uden for folkeoplysningslovens rammer. Ministeriet har således tidlige-
re udtalt, at det er kommunalbestyrelsens beslutning, om den – ud over lovbestemte
6
tilskud – vil yde støtte til kultur- og idrætsaktiviteter m.v. i kommunen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har på den baggrund overvejet, om en kommune i
medfør af kommunalfuldmagtsreglerne kan udlåne lokaler til politiske partiers interne
møder, jf. nedenfor.
2.2.2. Støtte til foreningsdannelse
Med hensyn til kommunal støtte i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne til foreninger
sondres mellem støtte til
selve foreningsdannelsen
og støtte til foreningens
aktiviteter.
5
Der kan bl.a. henvises til Revsbech i Kommunernes opgaver, s. 250 f., og til Garde og Revsbech, Kom-
munalret, 3. udgave, s. 33, begge med henvisninger til tilsynspraksis.
6
Der henvises til ministeriets udtalelse af 30. oktober 1990 (2. kommunekontor 1989/1138/0622-1) .
8
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0009.png
Kommunal støtte til en forenings aktiviteter, som ydes i medfør af kommunalfuld-
magtsreglerne, forudsætter, at der er tale om aktiviteter, som kommunen selv kunne
varetage. Det antages, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde støtte til partipoli-
7
tiske aktiviteter.
Med støtte til
selve foreningsdannelsen
støttes det lovlige kommunale formål, at
8
kommunens borgere har et aktivt foreningsliv. Det er ikke en betingelse for støtte til
foreningsdannelse som sådan, at de aktiviteter, som den modtagende forening udø-
9
ver, kunne være udøvet af kommunen selv.
Det er således ikke en forudsætning for lovligheden af kommunal støtte til foreninger,
som sker i form af lokaleudlån, at de aktiviteter, som foreningens lokalebehov skal
dække, er aktiviteter, som kommunen selv ville kunne udøve, hvis støtten har til formål
at fremme, at kommunens borgere som led i foreningslivet i kommunen samvirker i
foreninger. Det skyldes, at støtten ydes til selve foreningsdannelsen og ikke til for-
eningens aktiviteter.
Der kan i den forbindelse henvises til det tidligere Indenrigsministeriums udtalelse af
30. juni 2000, som indeholder en generel beskrivelse af rammerne for en kommunes
adgang til efter kommunalfuldmagtsreglerne at udlåne kommunale lokaler. I udtalelsen
redegøres endvidere generelt for de kommunal- og offentligretlige grundsætninger om
saglighed i forvaltningen, hvoraf følger, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan vare-
tage eller yde støtte til bl.a. partipolitiske formål. Endelig redegøres for rammerne for
støtte til foreningsdannelse.
Af ministeriets udtalelse fremgår om disse spørgsmål bl.a. følgende:
”Det er antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at
kommuner efter ovennævnte kommunalretlige grundsætninger ikke uden lovhjemmel kan drive
handel, håndværk, industriel og finansiel virksomhed. Der kan herom henvises til bl.a. …
Som udgangspunkt er det således ikke en kommunal opgave at udlåne eller udleje kommunens
lokaler til private, herunder til private foreninger.
Det er dog fast antaget i den juridiske litteratur og i tilsynsmyndighedernes praksis, at en kom-
mune på visse betingelser uden lovhjemmel kan yde støtte til private foreningers varetagelse af
opgaver, som kommunen selv lovligt ville kunne varetage.
Det er endvidere antaget, at en kommune på visse betingelser kan yde støtte til foreninger,
herunder til selve foreningsdannelsen, alene med henblik på at fremme, at kommunens borgere
som led i foreningslivet og nærdemokratiet i kommunen samvirker i foreninger.
Det er tillige fast antaget i den juridiske litteratur og i tilsynsmyndighedernes praksis, at kommu-
ner vederlagsfrit eller mod hel eller delvis dækning af kommunens omkostninger herved efter de
ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan stille lokaler til rådighed for at imøde-
komme borgernes, herunder foreningers, behov for fællesfaciliteter til mødevirksomhed samt til
andre kulturelle, idrætslige og lignende formål.
…
7
Jf. ovenfor pkt. 2.1.1. med henvisning til forarbejderne til partistøtteloven. Se endvidere Garde og Revs-
bech, Kommunalret, 3. udgave, s. 39 f., og Revsbech i Kommunernes opgaver, s. 266 f.
8
Garde og Revsbech, Kommunalret, 3. udgave, s. 33 f.
9
Der kan herved bl.a. henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, s. 717,
der i forbindelse med støtte til selve foreningsdannelsen, nævner, følgende:
”Det er ikke en betingelse for at yde støtte til foreningsdannelsen at foreningens aktiviteter kunne være
udøvet af kommunens selv. Indenrigsministeriet udtalte således i sagen …[nedennævnte udtalelse af 30.
juni 2000] at en kommune lovligt kunne fremlægge materiale fra et politisk parti på sit folkebibliotek og
udlåne lokaler og biograf i sit kulturhus til arrangementer afholdt af partiet.”
9
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0010.png
Der er en forudsætning for kommunens adgang til at yde en støtte som den ovenfor beskrevne
til foreninger med henblik på at fremme borgernes deltagelse i foreningslivet og nærdemokratiet
i kommunen, at kommunen ikke herved direkte eller indirekte yder støtte til eller i øvrigt deltager
i erhvervsmæssige aktiviteter.
Det er endvidere en betingelse for kommunens adgang til at yde en sådan støtte til borgernes
samvirken i foreninger, at kommunen yder støtte til alle foreninger i kommunen, eller i tilfælde,
hvor adgangen til at modtage kommunal støtte ikke er åben for alle foreninger, at betingelserne
for at modtage støtte er sagligt begrundede.
…
…
Særligt for så vidt angår foreninger, der hviler på et bestemt ideologisk grundlag, skal Inden-
rigsministeriet bemærke følgende:
Kommuner kan efter ovennævnte kommunalretlige grundsætninger og offentligretlige rets-
grundsætninger om saglighed i forvaltningen ikke uden lovhjemmel varetage eller yde støtte til
partipolitiske, religiøse eller andre holdningsprægede formål.
Der er ved lov om økonomisk støtte til politiske partier …givet kommuner pligt til i nærmere
bestemt omfang at yde tilskud til politiske partier og andre politiske aktiviteter.
Dette indebærer imidlertid ikke, at en kommune som led i kommunens ydelse af støtte som den
ovenfor beskrevne generelt til foreningslivet og nærdemokratiet i kommunen er afskåret fra på
tilsvarende vis at yde en vis, begrænset støtte til politiske partier og andre foreninger, der hviler
på et bestemt holdningspræget grundlag. Der må herved lægges vægt på, at der ikke herved er
tale om en støtte, der vedrører det partipolitiske, religiøse eller andet holdningspræget formål
for det pågældende politiske parti eller den pågældende forening. Almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger, herunder retsgrundsætningen om ligelig forvaltning, vil dog i sådanne tilfælde
ofte føre til, at kommunen være forpligtet til på samme vilkår at imødekomme ansøgninger om
tilsvarende støtte fra andre holdningsprægede foreninger.
(Udhævning foretaget her).
…”
Af udtalelser fra det daværende Tilsynsrådet for Københavns Amt, som havde be-
handlet sagen i 1. instans, fremgik bl.a., at deltagelsen i de møder, som lokaleudlånet
skulle dække, ikke var begrænset til medlemmer af Socialdemokratiet, men var åbne
for alle borgere i kommunen, og at der som elementer i måden for afholdelsen af de
arrangementer, som lokaleudlånet skulle dække, var socialt samvær mellem de frem-
mødte og muligheden for deres indbyrdes meningsudvekslinger, herunder også f.eks.
om lokale forhold. De omhandlede møder – de såkaldte sildemøder – var således ikke
begrænset til alene at vedrøre Socialdemokratiet i Rødovres parti- og lokalpolitik.
Ministeriet udtalte om lokaleudlånet i den konkrete sag, følgende:
”I den foreliggende sag fremgår det af Rødovre Kommunes ”Regler for foreningers lån/leje af
kolturhuset Viften”, at enhver forening med lokal tilknytning kan låne kulturhusets foyer. Endvi-
dere fremgår det af sagen, at kommunen har udlånt lokaler til de arrangementer, som Social-
demokratiet i Rødovre har arrangeret for kommunens borgere.
Det er på den baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at Rødovre Kommune ved sit udlån af
lokaler til Socialdemokratiet i Rødovre til afholdelse af ”sildemøder” ikke er gået uden for de
oven for beskrevne rammer for kommunens adgang til som led i kommunens almindelige støtte
til fremme af foreningslivet i kommunen på tilsvarende vis, begrænset støtte til politiske partier
og andre foreninger, der hviler på et bestemt holdningspræget grundlag.”
Det er således antaget i kommunal tilsynspraksis, at en kommune i medfør af kom-
munalfuldmagtsreglerne har mulighed for at udlåne lokaler (også) til foreninger, som
10
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0011.png
hviler på et holdningspræget grundlag, når det sker med henblik på at fremme, at
kommunens borgere som led i foreningslivet og nærdemokratiet i kommunen samvir-
ker i foreninger.
Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at sådant lokaleudlån også er
muligt, selvom den aktivitet, som skal udøves i de lånte lokaler, kan karakteriseres
som værende af partipolitisk karakter – dvs. aktiviteter, som en kommune ikke lovligt
kan støtte – hvis kommunens formål med lokaleudlånet er at fremme borgernes delta-
gelse i foreningslivet mv. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den
begrænsede støtte til et politisk parti eller anden holdningspræget forening, et sådant
lokaleudlån er udtryk for, kan ske som led i kommunens almindelige støtte til fremme
af foreningslivet i kommunen.
Et krav om, at lokaleudlånet ikke må ske til arrangementer med egentlige partipolitiske
aktiviteter, ville indebære, at kommuner ikke i form af kommunalt lokaleudlån vil kunne
støtte foreningsdannelsen som sådan for partipolitiske foreninger – hvis medlemmer
netop samles om partipolitik – mens lokaleudlån med henblik på borgerenes for-
eningsdannelse i foreninger med aktiviteter, som kommunen selv ville kunne varetage
– f.eks. på idrætsområdet – vil være lovlig.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, er der ikke grundlag for en sådan
afgrænsning af, hvad der kan betragtes som lovlig kommunal støtte til foreningsdan-
nelse som sådan, som endvidere ville kunne opfattes som vilkårlig.
Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunal-
fuldmagtsreglerne ikke udelukker kommunal støtte til foreningsdannelse i form af loka-
leudlån, selvom den aktivitet, som foreningens lån af lokaler skal dække, kan karakte-
riseres som egentlig partipolitisk. Det kan være arrangementer, hvor temaet f.eks. er
fastlæggelsen af en lokal partiforenings politiske program eller drøftelse af et partis
stilling til forskellige lokalpolitiske spørgsmål.
Det anførte indebærer bl.a., at en kommunes udlån af lokaler til politiske foreninger
ikke er begrænset til lokaleudlån til arrangementer med henblik på partipolitiske dis-
kussioner i forbindelse med et kommunalvalg eller i forbindelse med generelle politi-
ske debatter, som behandlingen af spørgsmålet visse steder i den juridiske litteratur
10
kan give indtryk af .
Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at den pågældende for-
11
ening ikke har til formål at begå ulovligheder .
Overvejelser om bl.a. de almindelige forvaltningsretlige grundsætningers
betydning for spørgsmålet om lokaleudlån
Det er i praksis fra de kommunale tilsynsmyndigheder antaget, at det er en betingelse
for en kommunes adgang til at yde en sådan støtte til foreningsdannelse, som er be-
skrevet ovenfor, at kommunen yder støtte til alle foreninger i kommunen, eller i tilfæl-
de, hvor adgangen til at modtage kommunal støtte ikke er åben for alle foreninger, at
betingelserne for at modtage støtte er sagligt begrundede.
Der henvises til den ovenfor citerede udtalelse af 30. juni 2000 fra det tidligere Inden-
rigsministerium, hvori ministeriet særligt for så vidt angår foreninger, der hviler på et
bestemt ideologisk grundlag, bemærkede følgende:
10
2.2.3.
Se hertil bl.a. Garde og Revsbech, Kommunalret, 3. udgave, s. 40, der omtaler lokaleudlån til sådanne
formål.
11
Der kan bl.a. henvises til Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, s. 717, der i den forbindelse omtaler
grundlovens § 78, stk. 2, om foreninger som ”virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold eller signen-
de påvirkning af anderledes tænkende.”
11
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0012.png
”Almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder retsgrundsætningen om ligelig for-
valtning, vil dog i sådanne tilfælde ofte føre til, at kommunen vil være forpligtet til på samme
vilkår at imødekomme ansøgninger om tilsvarende støtte fra andre holdningsprægede forenin-
ger.”
Det er således ministeriets opfattelse, at en kommunes lokaleudlån til et politisk parti
som udgangspunkt fører til, at kommunen vil være forpligtet til på samme vilkår at
imødekomme ansøgninger om tilsvarende lokaleudlån fra andre politiske partier eller
fra andre holdningsprægede foreninger.
Det kan derimod ikke antages, at det er en nødvendig betingelse, at det arrangement,
som lokaleudlånet skal dække, er åbent for alle, herunder åbent for alle borgere i
kommunen. Det er således ministeriets opfattelse, at det ikke kan være en forudsæt-
ning for, at et lokaleudlån kan ske med henblik på at understøtte borgernes forenings-
dannelse, jf. herved ovenfor, at det arrangement, som lokaleudlånet skal dække, er
åbent for alle.
Det er indgået i ministeriets vurdering heraf, at forskellige foreningers arrangementer
ofte – og naturligt – vil være forbeholdt en afgrænset kreds af deltagere – f.eks. for-
eningens medlemmer eller eventuelt kun en snævrere kreds heraf.
Det er endvidere indgået i ministeriets vurdering, at mulighederne for at yde kommu-
nal støtte i form af lokaleudlån med det formål at understøtte borgernes foreningsdan-
nelse reelt ville være meget begrænsede, hvis det var en forudsætning, at der var
adgang, hvor hvem der måtte ønske at deltage i det arrangement, som lokaleudlånet
skal dække.
Det anførte indebærer bl.a., at en kommune med på at henblik på at understøtte bor-
gernes foreningsdannelse og under iagttagelse af de ovenfor nævnte forvaltningsretli-
ge grundsætninger om ligelig behandling vil kunne udlåne kommunale lokaler til f.eks.
en lokal politisk forenings generalforsamling, hvor kun foreningens medlemmer har
adgang, eller til møder i bestyrelsen for en sådan forening.
3. Konklusion
Økonomi- og Indenrigsministeriets ovenstående overvejelser kan sammenfattes såle-
des:
Det er ministeriets vurdering, at en kommunalbestyrelse efter reglerne i folkeoplys-
ningslovens § 21, herunder om prioriteret rækkefølge, anviser lokaler til politiske for-
eningers interne møder, hvis foreningen efter en konkret vurdering opfylder betingel-
serne for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde efter folkeoplysnings-
lovens § 4, stk. 3, herunder at foreningen som udgangspunkt er åben for alle.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at en kommune herudover efter kommunal-
fuldmagtsreglerne lovligt kan udlåne lokaler til politiske partiets interne møder. Omfat-
tet heraf er også lokaleudlån til aktiviteter, der kan karakteriseres som egentlig partipo-
litiske.
Det er efter ministeriets opfattelse ikke en betingelse, at det arrangement, som lokale-
udlånet skal dække, er åbent for alle. Derimod vil en kommunes lokaleudlån til politi-
ske partiers interne møder som udgangspunkt føre til, at kommunen vil være forpligtet
til på samme vilkår at imødekomme ansøgninger om tilsvarende lokaleudlån fra andre
politiske partier eller fra andre holdningsprægede foreninger.
12
 KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
2527554_0013.png
Det bemærkes, at ministeriet ved sine overvejelser alene har forholdt sig til det gene-
relle spørgsmål om, hvorvidt lovgivningen hjemler adgang for kommuner til udlån af
lokaler til politiske partiers interne møder. Ministeriet har således ikke forholdt sig til de
retningslinjer, som Stevns Kommunes konkret har vedtaget for udlån af kommunens
lokaler:
Kopi af dette brev er sendt til orientering til Statsforvaltningen og Kulturministeriet.
Kopi er endvidere sendt til orientering til Solrød Kommune som svar på kommunens
henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet om samme problemstilling.
Kopi er endelig sendt til orientering til Folketingets Kommunaludvalg og til folketings-
medlem Jacob Jensen (V) i forlængelse af den tidligere økonomi- og indenrigsmini-
sters svar af 1. september 2014 til Folketinget på spørgsmål S 1789 samt til folke-
tingsmedlem Hans Kristian Skibby (DF) i forlængelse af økonomi- og indenrigsministe-
rens svar af 4. februar 2015 til Folketinget på spørgsmål S 636.
Med venlig hilsen
Christian Vigh
13