Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2527553_0001.png
Kulturudvalget 2020-21
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
11. februar 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 2. marts 2021, efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 208 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kortfattet be- eller afkræfte, om det vil være lovligt for en kommune at
afslå eksempelvis en lokalafdeling af Dansk Folkeparti at låne kommunale lokaler, fordi
det i Dansk Folkepartis landsvedtægter er slået fast, at man i udgangspunktet skal være
dansk statsborger for at kunne optages som medlem, jf. svar på S 168?
Svar:
En kommune kan under nærmere betingelser yde støtte, herunder i form af lokaleudlån,
til foreninger efter reglerne i folkeoplysningsloven og efter kommunalfuldmagtsreglerne.
For så vidt angår folkeoplysningsloven kan det oplyses, at den bl.a. har til formål med
respekt for forskellige holdninger at sikre offentlige tilskud mv. til den frie folkeoplysende
virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.
Det følger i den forbindelse f.eks. af lovens § 21, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i
prioriteret rækkefølge til den frie, folkeoplysende virksomhed anviser egnede lokaler, som
tilhører kommunen eller er beliggende i denne.
Det er en betingelse for anvisning af lokaler til en frivillig, folkeoplysende forening i
henhold til folkeoplysningsloven, at foreningen opfylder lovens tilskudsbetingelser,
herunder lovens krav om, at en folkeoplysende forening som udgangspunkt skal være
åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.
Om åbenhedskravet fremgår det af lovens forarbejder, jf.
bemærkningerne til
lovforslagets § 4, stk. 3, nr. 6, (Folketingstidende 1999/2000 (1. samling), Tillæg A, L 189,
sp. 5166)
(folkeoplysningsloven):
Dok. nr. 21/01366-15
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommune kan afslå eksempelvis en politisk lokalafdeling at låne kommunale lokaler, til kulturministeren
”Det skal som hovedregel være muligt for alle personer, der tilslutter sig en
forenings formål, at blive medlem. D.v.s., der må ikke ske diskrimination på grund
af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold.
Det vil derimod være muligt at afvise medlemmer i en periode på grund af
almindeligt stop for tilgang af medlemmer i foreningen. Foreninger, hvor
medlemskabet er betinget af køn, vil opfylde åbenhedskriteriet, lige som en
firmaidrætsklub fortsat kan begrænse medlemsskaren til medlemmer, der rent
faktisk arbejder i det pågældende firma. Ligeledes kan en politisk
ungdomsforening kræve, at medlemmerne ikke kan være tilsluttet andre partier
end foreningens moderparti. Tilsvarende gør sig gældende for kirkelige børne- og
ungdomsorganisationer m.v.”
En forening kan således ud over at kræve, at medlemmer skal tilslutte sig foreningens
formål, også i et vist omfang stille betingelser for medlemskab, uden derved at miste
retten til anvisning af lokaler i henhold til folkeoplysningsloven. Betingelserne for
medlemskab må dog ikke indebære usaglig forskelsbehandling. Betingelserne skal
således være saglige og relevante i forhold til foreningens formål.
Det vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, om bestemte betingelser for
medlemskab af en forening er forenelige med lovens åbenhedskrav, herunder om
betingelserne er saglige og relevante i forhold til foreningens formål.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilskud og anvisning af lokaler efter
folkeoplysningsloven og fører tilsyn med overholdelse af lovens regler.
Ud over reglerne i folkeoplysningsloven, er der mulighed for udlån af kommunale lokaler
til politiske partiers interne møder via kommunalfuldmagtsreglerne. I en udtalelse fra
den 25. februar 2015 har det daværende Økonomi- og Indenrigsministerie (nu Indenrigs-
og Boligministeriet) udtalt sig om kommuners adgang til udlån af lokaler til politiske
partiers interne politiske aktiviteter. Udtalelsen er vedlagt dette svar.
Kulturministeriet har desuden indhentet en udtalelse vedrørende det kommunale og
regionale tilsyn fra Indenrigs- og Boligministeriet, som oplyser følgende:
”Spørgsmål
om
lovligheden
af
en
kommunes
beslutninger
efter
folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagtsregler er omfattet af det almindelige
kommunale og regionale tilsyn, der varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og
Boligministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en
tilsynssag.”
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2