Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2359452_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
22. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 1. marts 2021, efter ønske fra Zenia Stampe (RV),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 205 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om byvandringer er omfattet af "udendørs kulturinstitutioner",
der genåbnes med krav om, at besøgende skal fremvise dokumentation for negativ test,
der er højst 72 timer gammel?
Svar:
Genåbningen pr. d. 1. marts omfatter lokaliteter i zoologiske anlæg, akvarier og
lignende og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter. Det vil sige, at det er muligt
at holde åbent for adgang til udendørsområder i zoologiske anlæg, museer og lignende
under forudsætning af, at besøgende, kunder og lignende kan fremvise et negativt
testresultat. Testen skal være foretaget inden for 72 timer før den pågældendes
ankomst.
Offentlige veje, pladser og parker var ikke omfattet af den lukning af offentlig adgang
til lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, der trådte i kraft d. 8. januar. Der har
derfor ikke på noget tidspunkt været lukket ned for byvandringer, som har fundet sted
på offentlige veje, pladser eller i parker, og disse er derfor heller ikke omfattet af
udendørs kulturinstitutioner, som er genåbnet med krav om, at kunder, besøgende og
lignende skal fremvise dokumentation for negativ test. Det bemærkes, at byvandringer
mv. skal overholde det til enhver tid gældende forsamlingsforbud (som pr. d. 22. marts
er hævet til 10).
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/01307-3