Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2346467_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
4. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 26. februar 2021, efter ønske fra Kim Valentin (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 203 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
”Vil
ministeren bedes kommentere den fælles appel af fra Dansk Live, Dansk Teater,
Danske Biografer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner og Danske Kon-
cert og Kulturhuse omdelt som KUU alm. del
bilag 114, og herunder besvare de i ap-
pellen stillede anbefalinger og opfordringer og vil ministeren desuden oplyse, hvornår
organisationer i kulturlivet får vished om, hvad der kan lade sig gøre i sommerhalvåret
og under hvilke omstændigheder?”
Svar:
Jeg er meget bevidst om, at nedlukningen af Danmark har og har haft store konsekven-
ser for kulturlivet. Det har været og er derfor også fortsat en prioritet for regeringen at
hjælpe kulturlivet bedst muligt gennem Corona-krisen.
Regeringen har således med bred opbakning fra Folketingets partier siden foråret 2020
løbende spændt et omfattende sikkerhedsnet ud under alle dele af det danske kulturliv.
Dette sikkerhedsnet omfatter både de store kompensationsordninger til erhvervs- og
kulturlivet, samt mere målrettede ordninger og puljer, herunder aktivitetspuljen, på
Kulturministeriets område.
Med aftale af 24. februar mellem regeringen, SF, RV og EL om delvis genåbning den 1.
marts er det bl.a. lagt til grund, at de nuværende støtteordninger fortsætter for nuvæ-
rende. Således blev det med aftale af 9. februar mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alter-
nativet om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre er-
hvervsdrivende bl.a. besluttet, at aktivitetspuljen forlænges til udgangen af april.
Dok. nr.
Click here to enter text.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om kommentar til fælles appel fra Dansk Live, Dansk Teater, Danske Biografer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner og Danske Koncert- og Kulturhuse om forlængelse af aktivitetspulje, til kulturministeren
Samtidig fremgår det af aftale af 24. februar, at der etableres et bredt forum, hvor alle
Folketingets partier inviteres til at deltage, med henblik på at udarbejde en strategi for
den videre genåbning af samfundet på såvel kort og længere sigt, herunder i forhold til
hvilke beregninger der skal foretages i de næste faser med udgangspunkt i reference-
gruppens anbefalinger.
Drøftelserne afholdes regelmæssigt under inddragelse af relevante aktører efter behov.
Evt. konkrete overvejelser om justeringer af hjælpepakkerne mv. vil ligeledes blive drøf-
tet med partierne også i den kommende tid.
Joy Mogensen
Side 2