Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
22. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 23. februar 2021, efter ønske fra Kim Valentin (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 198 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen omdelt som KUU alm. del
–
bilag 110 om
hjælp til lokalmedier for tabt annonceomsætning?
Svar:
De danske medier er en hjørnesten i vores demokrati, og derfor var jeg også meget glad
for, at det i foråret 2020 lykkedes at indgå en bred politisk aftale om at sikre
kompensation til danske medier for tabte annonceindtægter i forbindelse med COVID-
19-situationen. Jeg forstår, at FS2 reklame A/S oplever ikke at være omfattet af
kompensationsordning for mediers tabte annonceindtægter.
Det følger af den bekendtgørelse, der regulerer ordningen, at det er de
medievirksomheder, som udgiver trykte og digitale dagblade, fritstående digitale
nyhedsmedier, ugeaviser, magasiner, fagblade eller udøver kommerciel radio- eller tv-
virksomhed, der kan opnå kompensation for tabte annonceindtægter. I en situation,
hvor en virksomhed ikke udgiver eller udøver medievirksomheden, men alene varetager
reklamesalget eller udelukkende besidder rettighederne til at varetage salget af
kommercielle produkter for den udgivende eller udøvende medievirksomhed, vil man
ikke være omfattet af ordningen. Endvidere er biografer ikke omfattet af ordningen.
I aftalen om annoncekompensation er der fra politisk side lagt vægt på, at
nyhedsmedier er en vigtig del af nyhedsforsyningen generelt, og særligt i forbindelse
med COVID-19-situationen. Det er derfor af samfundsmæssig interesse, at medierne
fortsat udkommer under og eksisterer efter COVID-19-situationen.
Dok. nr. 21/01132-2