Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
10. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 17. februar, efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 193 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, om DR får støtte fra udlandet til finansiering af dramaserien
om Leonora Christine Ulfeldt, og i bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om støtten
er betinget af køb af ydelser i forbindelse med produktionen?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra DR. DR oplyser følgende:
”DR har på et pressemøde den 23. november 2020 orienteret om, at DR er i gang med
planlægningen af en dramaserie om Leonora Christine Ulfeldt. Serien er en stor
egenproduktion til DR1.
DR producerer fiktion med udgangspunkt i en ambition om at realisere de bedste ideer
og de mest relevante og vedkommende fortællinger i høj kvalitet og til den rigtige pris.
DR har igennem mange år derfor dels udviklet og produceret fiktion selv og dels haft et
tæt samarbejde med private aktører på mediemarkedet om udvikling af tv-indhold og
fiktion, herunder også om finansiering.
DR har altid medfinansieret dramaproduktionen ved f.eks. at sælge tv-serier til udlandet,
indgå i co-produktioner med andre tv-stationer, særligt på tværs af norden, eller ved at
eksterne producenter rejser finansiering.
Dette samarbejde og samfinansiering er særlig vigtig i takt med, at konkurrencen om og
udgifterne til dramaserier er steget de seneste år som følge af, at forbrugerne
efterspørger mere fiktionsindhold, og at flere internationale aktører kommet ind på
markedet.
Dok. nr. 21/01038-3