Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2330308_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
4. februar 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 20. januar 2021, efter ønske fra Anni Matthiesen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 170 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på S 634 redegøre for, hvorfor er
Københavns Drengekor betegnet som professionel, og hvem der har godkendt
Københavns Drengekors status samt hvem der får fast løn i Københavns
Drengekor?
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af KUU alm. del
spørgsmål 149 og KUU alm. del
spørgsmål 171 forhåndsgodkender myndighederne ikke arrangementer, begivenheder
mv., bortset fra drive-in arrangementer, der forudsætter en tilladelse fra politiet.
Myndighederne, herunder politikredsene, kan alene vejlede borgerne om, at politiet
håndhæver reglerne i overensstemmelse med den udstedte bekendtgørelse.
Myndighederne kan endvidere henvise borgerne til at søge information på
www.coronasmitte.dk eller kontakte et af call-centrene med konkrete spørgsmål. Der er
dermed ikke en instans, der kan give tilladelse til at gøre brug af den omtalte
undtagelse i forbindelse med arrangementer. Der er således ikke en myndighed, der har
godkendt Københavns Drengekors status.
Som nævnt i besvarelsen af KUU alm. del
spørgsmål 133 og KUU alm. del
spørgsmål 171 er det en betingelse for at være omfattet som følge af almindelig ophold
og færden på en arbejdsplads, som er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af
det pågældende arbejde, herunder ophold og færden, der finder sted i det offentlige rum,
eller som indebærer tilstedeværelse af personer fra forskellige virksomheder mv., at der
erhverves en indtægt eller et honorar i et arbejdsforhold. Det er derved ikke afgørende,
om man er professionel i den forstand, at man delvist eller helt lever af indtægterne fra
det pågældende arbejdsforhold. Det har derved ingen betydning, om Københavns
Dok. nr. 20/07013-2
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, hvorfor Københavns Drengekor er betegnet som professionel, til kulturministeren
Drengekor betegnes som professionel i den forstand, at de optrædende lever af
indtægterne fra arbejdsforholdet.
Kulturministeriet har været i telefonisk kontakt med den ansvarlige for Københavns
Drengekor, der oplyser, at alle de personer, der var på scenen ved ministerens
julekoncert i Holmens Kirke, individuelt blev enten honoreret eller lønnet for deres
optræden. Desuden var de optrædende børn del af samme skoleklasse, og deres
optræden en del af deres skolepligt. De personer, der optrådte fra Københavns
Drengekor var derfor undtaget forsamlingsforbuddet.
Joy Mogensen
Side 2