Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2269115_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
28. oktober 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 12. oktober 2020, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 17 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren anmode DR om at uddybe, hvordan de fremover vil gøre mere for at
opspore og stoppe ansatte, som krænker andre ansatte eller personer udenfor DR, som
de har kontakt til i forbindelse med deres job? Spørgsmålet stilles i forbindelse med
følgende udtalelse fra kulturdirektør i DR, Henrik Bo Nielsen: ”DR skal fremover sætte
hurtigere ind i forhold til at stoppe medarbejdere, der måtte bryde grænserne for,
hvordan
man opfører sig”, jf. artiklen ”DR vil stoppe grænseoverskridende adfærd
hurtigere” i Information den 12. oktober 2020.
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra DR, der oplyser følgende:
”DR har igangsat en række initiativer, der
skal ændre kulturen og styrke indsatsen
mod krænkende handlinger og krænkende adfærd i DR. Formålet med DR’s indsats er
at sikre:
En kultur med ordentlighed, respekt og plads til forskellighed, hvor vi hjælper
hinanden til at sige fra over for uønsket adfærd.
Velfungerende henvendelseskanaler, så det er trygt at henvende sig for
personer, som har oplevet krænkende handlinger.
Hurtig og konsekvent ageren, hvis DR bliver bekendt med sager om krænkende
handlinger.
Indsatsen sker i tæt samarbejde mellem DR’s
ledelse og medarbejdervalgte
repræsentanter og med inddragelse af eksterne rådgivere med ekspertise inden for
virksomheders arbejde med bekæmpelse af krænkende adfærd.
Dok. nr. 20/04671-4
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan DR fremover vil gøre mere for at opspore og stoppe ansatte, som krænker andre ansatte eller personer udenfor DR, til kulturministeren
Konkret arbejder DR med at revidere DR’s politik for forebyggelse og håndtering af
krænkende hændelser. Politikken vil bl.a. indeholde et adfærdskodeks, som skal gøre
det tydeligt, hvilken adfærd vi ønsker i DR, og hvilken adfærd vi ikke vil acceptere, og
dermed bidrage til at forebygge krænkende handlinger.
Adfærdskodekset skal drøftes i de lokale enheder i DR og være en del af den
introduktionspakke, som nye chefer og medarbejdere præsenteres for og derigennem
understøtte en kulturforandring. Alle ledere i DR skal uddannes, så de ved, hvordan de
fremover skal reagere korrekt i forhold til krænkende adfærd, og så de kan gå foran i
den kulturforandring, der skal ske.
Derudover gøres retningslinjerne for håndtering af krænkelsessager klarere, så det
bliver helt tydeligt, hvem man kan gå til, hvis man skulle opleve krænkende adfærd, og
hvordan sagen håndteres. I retningslinjerne gøres det klart, hvad man som
medarbejder kan forvente af sin leder, sin tillidsrepræsentant eller sin
arbejdsmiljørepræsentant, hvis man skulle opleve at være udsat for krænkende adfærd.
I dette arbejde kigges der
sammen med de medarbejdervalgte repræsentanter
også
på, om der skal oprettes nye henvendelseskanaler for særlige grupper af medarbejdere.
Endelig vil DR kigge på, hvordan procedure og praksis for håndtering af konkrete sager
bedst muligt kan understøtte en hurtig og konsekvent ageren i konkrete sager.
Håndteringen vil ske inden for gældende lovgivning på området, og konkrete sager vil
blive vurderet og behandlet enkeltvis. Det er forventningen, at den øgede tydelighed om
forventningerne til adfærden i
DR vil styrke DR’s muligheder for at agere hurtigt og
konsekvent i konkrete sager om krænkende adfærd.
Fremdriften i de igangsatte initiativer til bekæmpelse af krænkende adfærd i DR vil
blive fulgt tæt, og hvis der viser sig behov for yderligere tiltag,
vil disse blive iværksat.”
Jeg henholder mig til det af DR oplyste og ser med stor alvor på det ansvar, som
ledelsen og bestyrelsen i DR står med i forhold til at sikre ordentlige arbejdsforhold på
Danmarks største public serviceinstitution. Her hører sexisme og grænseoverskridende
adfærd selvfølgelig ingen steder hjemme.
Joy Mogensen
Side 2