Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2335109_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
12. februar 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 20. januar 2021, efter ønske fra Morten
Messerschmidt (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 168 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om det er foreneligt med folkeoplysningsloven at stille krav om,
at en forening, der ønsker at låne kommunale lokaler, er ”åben for alle, som
tilslutter
sig foreningens formål"?
Svar:
Det fremgår af folkeoplysningsloven, at en folkeoplysende forening som udgangspunkt
skal være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.
Det skal altså som hovedregel være muligt for alle personer, der tilslutter sig
foreningens formål, at blive medlem. Det vil være muligt at afvise medlemmer i en
periode på grund af almindeligt stop for tilgang af medlemmer i foreningen.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen, hvor særlige forhold gør sig gældende, godkende
aktiviteter for en bestemt, afgrænset deltagerkreds som frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde. Eksempelvis kan en politisk ungdomsforening kræve, at
medlemmerne ikke kan være tilsluttet andre partier end foreningens moderparti,
ligesom en firmaidrætsklub kan begrænse medlemsskaren til medlemmer, der arbejder
i det pågældende firma.
Inden for folkeoplysningslovens bestemmelser vil være den pågældende
kommunalbestyrelse, der skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere
og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/00787-1