Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
24. februar 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 18. januar 2021 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
161 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for den aktuelle status for uforbrugte midler i hjælpepakkerne
til kulturlivet samt oplyse, hvor meget ministeren forventer, der yderligere vil blive an-
vendt af disse hjælpepakker?
Svar:
Jeg besvarer spørgsmålet
ud fra, at der med ”hjælpepakker i kulturlivet” sigtes til de
hjælpepakker, der administreres i Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen. Ne-
denstående oversigt omfatter således ikke de hjælpepakker, dele af kulturlivet kan søge
i Erhvervsstyrelsen, herunder kompensation for faste omkostninger, lønkompensation,
kompensation til arrangører og kompensation til selvstændige, freelancere og selvstæn-
dige med kombineret A- og B-indkomst.
Overordnet kan det bemærkes, at en del af de afsatte midler til hjælpepakkerne i 2021
p.t. er uforbrugte. Dette skyldes bl.a., at kompensationsordninger generelt dækker bag-
udrettet. Hvis en kompensationsordning fx kompenserer for tab frem til og med 28. fe-
bruar 2021, ligger ansøgningsfristen senere end den 28. februar. At der er uforbrugte
midler i hjælpepakkerne nu, er derfor bl.a. en konsekvens af, at vi er i starten af 2021
og befinder os i den periode, der kan søges kompensation for. Nogle aktører vil evt. an-
søge flere gange undervejs i perioden, mens andre vil vente til efter dækningsperiodens
udløb for kun at skulle søge én gang. Endvidere er nogle af ordningerne endnu ikke åb-
net for ansøgninger for januar/februar måned.
Hvor meget, der vil blive anvendt af hvilke hjælpepakker, afhænger bl.a. af smittens
udvikling og det restriktionsniveau, der følger deraf. Nogle af puljerne (aktivitetspuljen
Dok. nr. 21/00461-2