Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
22. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 18. januar 2021, stillet mig følgende spørgsmål, nr.
157 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelserne fra Foreningen Folkemødet omdelt som
KUU alm. del - bilag 45 og 75?
Svar:
I henvendelserne fra Foreningen Folkemødet omdelt som KUU alm. del bilag 45 og 75,
anmoder Foreningen Folkemødet om statslig økonomisk støtte til afholdelse af Folke-
mødet 2021. Det understreges derudover bl.a. i henvendelserne, at Folkemødet har stor
betydning for det danske demokrati, og er en væsentlig folkelig institution, hvor der ta-
ges mange vigtige debatter med meningsdannere for alle dele af samfundet.
Af henvendelserne fremgår det endvidere, at Foreningen Folkemødet vil gentænke Fol-
kemødet 2021, så det primært afholdes digitalt under temaet ’Idéernes Folkemøde’. Fo-
kus vil være på, hvordan samfund, kulturliv, åndsliv, erhvervsliv og borgernes demo-
kratiske engagement genstartes efter corona.
Regeringen er – ligesom mange andre af Folketingets partier – enige i Folkemødets
store betydning for bl.a. den demokratiske samtale, som synes vigtigere end aldrig før.
Derfor har regeringen den 29. januar 2021 indgået en aftale med Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Frie Grønne om at imødekomme en
anmodning fra Folkemødet om støtte på 2,9 mio. kr. til et covid-19-tilpasset folkemøde i
2021. Støtten finansieres af uforbrugte udlodningsmidler.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/01780-2