Kulturudvalget 2019-20
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 286
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
27. maj 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 18. maj 2020, efter ønske fra Birgitte Bergman (KF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 286 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at der er lovhjemmel til at hjemsende personale fra DR og TV 2 i
forbindelse med Covid-19-virus, mens man understreger, at nyhedsredaktionerne ikke
hjemsendes?
Svar:
Da corona-krisen i midten af marts 2020 for alvor ramte Danmark, var der behov for
meget hurtigt at tage en række drastiske tiltag for at hindre spredningen af COVID-19
i landet.
Regeringen meldte den 11. marts 2020 ud, at alle offentligt ansatte, der ikke varetog
kritiske funktioner, senest fra fredag den 13. marts ville blive sendt hjem i foreløbigt to
uger. Alle private arbejdsgivere blev samtidig kraftigt opfordret til at sikre, at flest
muligt arbejdede hjemmefra, afspadserede eller holdt ferie.
Regeringen meldte samtidig ud, at alle indendørs offentlige kulturinstitutioner,
biblioteker, fritidstilbud og lignende indendørs aktiviteter ville blive lukket senest fra
fredag den 13. marts 2020 i foreløbigt to uger. Udbydere af public service var dog
undtaget for så vidt angår nyhedsformidling og beredskab. Alle private udbydere,
selvejende institutioner, frivillige foreninger og trossamfund mv. blev kraftigt opfordret
til at gøre det samme.
Kulturministeriet bad i forbindelse med udmeldingen den 11. marts 2020 også DR og
TV 2 om at sende flest mulige medarbejdere hjem. Det var vigtigt for regeringen at
sikre, at der fortsat blev praktiseret kritisk og uafhængig nyhedsjournalistik, hvorfor
Dok. nr. 20/02175-2