Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2275315_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
6. november 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 9. oktober 2020, efter ønske fra ikke-medlem af ud-
valget Kristian Pihl Lorentzen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 15 (Alm. del), som
jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om publikationen Vandkraftens Kulturarv fra 2010 lever op
til de standarter og teknologier, vi kender til i dag, eller om der er behov for en opdate-
ring af publikationen, jf. svar på KUU alm. del
spm. 89, folketingsåret 2019-20?
Svar:
Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en redegørelse, og styrelsen oplyser følgende:
”Vandkraftens Kulturarv blev udgivet i 2010 af den
daværende Kulturarvsstyrelse. For-
målet med publikationen var
og er
at inspirere og vejlede til, at vandkraftens kul-
turarv, dvs. sporene efter århundreders udnyttelse af åer og bække til mølledrift, indu-
stri- og el-produktion, dambrug og engvanding, prioriteres i forbindelse med implemen-
teringen af EU’s vandrammedirektiv. Publikationen indeholder således kapitler om
vandkraftens historie og dens forskellige anlægstyper, om metoder til kortlægning og
vurdering af vandkraftens kulturarv samt om vandløbsrestaurering og faunapassage.
Publikationen afsluttes med eksempler på vandløbsprojekter, hvor der er taget væsent-
lige hensyn til kulturarven.
Det er styrelsens opfattelse, at publikationens centrale kapitler om kulturhistorie og
kortlægningsmetoder har samme værdi og relevans i dag som ved udgivelsen. De viste
eksempler på vandløbsprojekter er naturligvis ikke længere dagsaktuelle, og styrelsen
kan bestemt heller ikke udelukke, at der siden 2010 er sket en teknologisk udvikling in-
den for vandløbsrestaurering og faunapassage. Sidstnævnte områder hører selvsagt
ikke til Slots- og Kulturstyrelsens kernekompetencer, og styrelsen er da også overbevist
Dok. nr. 20/04654-13
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: MFU spm. om publikationen Vandkraftens Kulturarv fra 2010 lever op til de standarter og teknologier, vi kender til i dag, til kulturministeren
om, at ”Vandkraftens Kulturarv” anvendes af kommunernes miljø-
og vandløbsmedar-
bejdere som én blandt flere kilder til viden.
På baggrund af disse overvejelser har Slots- og Kulturstyrelsen ikke på nuværende tids-
punkt planer om en revideret 2. udgave af
”Vandkraftens Kulturarv”.”
Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens redegørelse og har ikke yderligere at
tilføje.
Joy Mogensen
Side 2