Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
15. januar 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 18. december 2020 stillet mig følgende spørgsmål,
nr. 145 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelserne fra Teater V omdelt som KUU alm. del
–
bilag 57 og 67?
Svar:
Teater V har i bilag 57 og 67 beskrevet sin vision for et digitalt teater, som Teater V
ønsker at få et tilskud på 9 mio. kr. over tre år til at udvikle.
I løbet af 2020 har der i kølvandet af nedlukningerne af landets teatre vist sig et publi-
kum for scenekunstforestillinger, som vises digitalt, og både Teater V og Teater Nor-
kraft har eksperimenteret med digitale liveforestillinger. Det kan vise sig, at der også
på længere sigt vil være en efterspørgsel efter digitale scenekunstforestillinger.
Jeg syntes, at det er både godt og rigtigt, at teatrene tager initiativ til at eksperimente-
re med nye former for scenekunst ikke mindst i en tid, hvor forholdene for danskernes
samvær er så forandrede. Det er både inspirerende og væsentligt med afprøvning af nye
formater.
Kulturministeriet vil være opmærksom på de eksperimenter, der opstår i den kommen-
de tid og på, om der etableres interessante samarbejder i den danske scenekunstbran-
che på feltet. Det bliver spændende at følge udviklingen. Såfremt der er et ønske om
det, kan vi drøfte spørgsmålet om eventuel bevilling af penge til digital live teater i for-
bindelse med den kommende uddelingen af udlodningsmidlerne.
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/06944-5