Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2317022_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
12. januar 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 16. december 2020, efter ønske fra Dennis Flydtkjær
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 142 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om ministeren har været eller har til hensigt at gå i dialog med
EU-kommissionen med henblik på at få rettet op på den skævhed, der ligger i, at
medievirksomheder straffes for at have loyale og solidariske medarbejdere, der
kollektivt går ned i løn for at sikre virksomhedens overlevelse, fordi de bliver modregnet
i den hjælp, de kan få fra annoncestøttepakken?
Svar:
Kompensationsordningen for medievirksomheders tabte annonceindtægter indebærer
statsstøtte. Ordningen skulle derfor godkendes af EU-Kommissionen, før den trådte i
kraft.
Kammeradvokaten har på vegne af Kulturministeriet i forbindelse med
godkendelsesprocessen været i tæt dialog med EU-Kommissionen. Her stillede EU-
Kommissionen krav om, at der ikke kan ydes kompensation for eventuelle
omkostningsbesparelser, som er realiseret som følge af COVID-19. Dette krav har været
drøftet indgående med EU-Kommissionen.
Nedenfor fremgår uddrag fra Kammeradvokatens notits af 24. juni 2020 om
forpligtelsen til at fratrække COVID-19-relaterede sparede omkostninger i
mediekompensationsordningen. Jeg vedlægger Kammeradvokatens notits til svaret.
”Kommissionens
statsstøttegodkendelse er betinget af, at statsstøtten er proportional
[…].
Dette indebærer navnlig, at støtten skal være begrænset til det strengt nødvendige
og ikke må resultere i overkompensation.
[…]
Dok. nr. 20/06888-3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om ministeren har været eller har til hensigt at gå i dialog med EU-kommissionen, til kulturministeren
2317022_0002.png
Under forhandlingerne med EU-Kommissionen om annoncestøtteordningen krævede
EU-Kommissionen, at de danske myndigheder påtog sig en række forpligtelser, som
navnlig er opregnet i afgørelsens punkt 43, som betingelse for, at EU-Kommissionen
ville godkende ordningen. Af punkt 43, 3. punkt, fremgår følgende:
”The
Danish authorities commit to ensure that no entity will be overcompensated. To
avoid any such overcompensation, the Danish authorities commit to ensure that any aid
granted under another COVID-19 aid scheme including aid and any other source of
income
that have a positive effect on the entity’s operating losses (such as salary
compensation etc.), will be deducted from the amount of compensation.”
(Fodnoter
udeladt. Understregning tilføjet.)
Det bemærkes, at formuleringen ”and any other source of income
that has a positive
effect on the entity’s operating losses” også dækker mediers sparede omkostninger
relateret til COVID-19. Dette bekræftes navnlig af, at afgørelsens punkt 43, fodnote 27,
henviser specifikt til bekendtgørelsens § 9, som altså også blev notificeret til
Kommissionen.
Det vil således være i strid med den eksisterende statsstøttegodkendelse og dermed
udgøre ulovlig statsstøtte, hvis Slots- og Kulturstyrelsen fortolker eller ændrer
bekendtgørelsens § 9, stk.1., 2. pkt., således, at mediers sparede omkostninger relateret
til COVID-19 ikke skal fratrækkes kompensationen.
I tilknytning hertil bemærkes, at de danske myndigheder i forbindelse med det meget
komprimerede notifikationsforløb havde en indgående forhandling med Kommissionen
om, hvorvidt enhver positiv effekt på mediets indtjening/driftstab (herunder enhver
omkostningsbesparelse) i forhold til referenceperioden skulle fratrækkes
kompensationen med henblik på at undgå overkompensation. Begrundelsen herfor er
grundlæggende, at hvis mediet har opnået indtægter eller sparet omkostninger på
anden vis (herunder ved øget abonnementssalg, reduktion af produktionsapparatet,
fyringer, genforhandling af kontrakter med leverandører, huslejenedsættelser m.v.), så
er der ikke behov for COVID-19-støtte. (fodnote udeladt)
Det lykkedes imidlertid, som det fremgår af bl.a. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, de danske
myndigheder at overbevise Kommissionen om at begrænse dette fradrag til kun at angå
COVID-19-relaterede sparede omkostninger. De danske myndigheder fremhævede
under denne drøftelse særligt, at mediekompensationsordningen ikke indebærer fuld
kompensation for tabte annonceindtægter, og at dette bidrager til at sikre mod over-
kompensation.”
Det er ikke Kulturministeriets vurdering, at en fornyet drøftelse med EU-
Kommissionen vil føre til et andet resultat, da EU-Kommissionen har været meget
tydelig på dette punkt.
Joy Mogensen
Side 2