Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2317011_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
12. januar 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 16. december 2020, efter ønske fra Dennis Flydtkjær
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 141 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor medievirksomheder, hvor medarbejderne frivilligt
er gået ned i løn for at sikre arbejdspladsens overlevelse gennem coronakrisen, bliver
modregnet i den hjælp, som virksomheden kan få fra annoncestøttepakken?
Svar:
Kompensationsordningen for medievirksomheders tabte annonceindtægter indebærer
statsstøtte og skulle derfor godkendes af EU-Kommissionen, før den trådte i kraft. I
forbindelse med godkendelsesprocessen stillede EU-Kommissionen krav om, at der ikke
kan ydes kompensation for eventuelle omkostningsbesparelser, som er realiseret som
følge af COVID-19.
Kammeradvokaten var tæt involveret i denne proces, og kravet har været drøftet
indgående med EU-Kommissionen. I lyset af, at det ellers ikke ville være muligt at få
godkendt annoncestøttepakken, er dette krav implementeret i bekendtgørelsen for
ordningen.
Det beror på Slots- og Kulturstyrelsens konkrete vurderinger af ansøgninger til
kompensationsordningen, om en given aftale om lønnedgang i en medievirksomhed helt
eller delvist skal regnes som en omkostningsbesparelser, der er realiseret som følge af
COVID-19, og derfor skal modregnes.
Vedlagt svaret er Kammeradvokatens notits om forpligtelsen til at fratrække COVID-
19-relaterede sparede omkostninger i mediekompensationsordningen af 24. juni 2020.
Dok. nr. 20/06888-2
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, hvorfor medievirksomheder, hvor medarbejderne frivilligt er gået ned i løn, bliver modregnet i den hjælp, som virksomheden kan få fra annoncestøttepakken, til kulturministeren
Kammeradvokaten skriver i notitsen blandt andet følgende om bestemmelsen om
omkostningsbesparelser i bekendtgørelsen:
”Bestemmelsen
indebærer derfor, at f.eks. omkostningsbesparelser, som medier har
realiseret som følge af frivillige aftaler om lønreduktion i anledning af COVID-19-
udbruddet og reducerede kontingentbetalinger til Danske Medier i samme anledning,
skal fratrækkes
kompensationsbeløbet.”
Kammeradvokaten tager i notitsen også stilling til, om Slots- og Kulturstyrelsen kan
fortolke bestemmelsen anderledes og skriver følgende:
”Det vil således være i strid med den eksisterende statsstøttegodkendelse og dermed
udgøre ulovlig statsstøtte, hvis Slots- og Kulturstyrelsen fortolker eller ændrer
bekendtgørelsens § 9, stk. 1., 2. pkt., således, at mediers sparede omkostninger relateret
til COVID-19
ikke skal fratrækkes kompensationen.”
Joy Mogensen
Side 2