Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2306580_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
16. december 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 8. december 2020, efter ønske fra Kim Valentin (V)
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 128 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren bedes oplyse, hvorfor finansloven for 2021 forskelsbehandler
kulturinstitutionerne, så nogle steder f.eks. Dybbøl Mølle og Dansk Jødisk Museum kun
modtager en toårig bevilling fra 2021-2022, mens andre kulturinstitutioner som Den
Gamle By og Copenhagen Phil modtager en fireårig bevilling fra 2021-2024?
Svar:
Der er med Aftale om Finansloven for 2021 mellem regeringen og Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet af 6. december 2020 afsat et
betydeligt beløb i perioden 2021-2024 til et væsentligt løft af kulturen.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
holder med finanslovsaftalen bl.a. hånden under en række kulturinstitutioner, hvis
bevilling stod til helt eller delvist at ophøre.
Med finanslovsaftalen for 2021 videreføres og løftes bevillingerne således for en række
kulturinstitutioner. Der afsættes bl.a. bevillinger i 2021-2024 til Den Gamle By,
Danmarks Underholdningsorkester, Copenhagen Phil, Gammel Estrup
Herregårdsmuseum og tilskud til folkehøjskoler.
Der afsættes hertil midler i 2021-2022 til at videreføre og genindføre en række
bevillinger til:
Dybbøl Mølle (0,4 mio. kr. årligt i 2021-2022)
Dansk Jødisk Museum (2,0 mio. kr. årligt i 2021-2022)
Arbejdermuseet (0,8 mio. kr. årligt i 2021-2022)
Regan Vest (2,6 mio. kr. årligt i 2021-2022)
Dok. nr.
Click here to enter text.
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om, hvorfor finansloven for 2021 forskelsbehandler kulturinstitutionerne, så nogle steder f.eks. Dybbøl Mølle og Dansk Jødisk Museum kun modtager en toårig bevilling fra 2021-2022, til kulturministeren
Fregatten Jylland (3,1 mio. kr. årligt i 2021-2022)
Den Danske ordbog (1,5 mio. kr. årligt i 2021-2022)
Der Nordschleswiger (2,4 mio. kr. i 2022)
Team Danmark (4,0 mio. kr. i 2022)
Skibsbevaringsfonden (3,5 mio. kr. i 2021 og 1,4 mio. kr. i 2022)
Bornholms Museum (0,5 mio. kr. årligt i 2021-2022)
Med finanslovsaftalen er der foretaget en samlet tværgående prioritering af statens
udgifter. Det er derfor også udtryk for en samlet politisk prioritering, at nogle
bevillinger er afsat 2021-2022, mens andre bevillinger er afsat 2021-2024.
Jeg er alt i alt glad for, at en række kulturinstitutioner med finanslovsaftalen får
sikkerhed for deres bevillingssituation de kommende år.
Joy Mogensen
Side 2