Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
21. december 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 3. december 2020 efter ønske fra Zenia Stampe, RV),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 124 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvad status er på etablering af genstartsteam for kultur- og
idrætsliv, jf. aftale den 29. oktober 2020, herunder hvornår aftalepartierne forventes
indkaldt til drøftelser af kommissorium, hvornår teamet vil blive nedsat, hvornår det
skal aflevere sine anbefalinger, hvornår der politisk skal tages stilling til
anbefalingerne, og hvornår eventuelle forsøg skal gå i gang og afsluttes mhp.
forberedelse af forårets og sommerens kulturbegivenheder, herunder festivals?
Svar:
Jeg glæder mig over, at regeringen og en række aftalepartnere (Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet) fik
forhandlet en aftale på plads d. 27. oktober om etablering af et genstartsteam for
kultur- og idrætslivet. Genstartsteamet skal være med til at kigge fremad
–
og pege på
nye og alternative løsninger for kultur- og idrætslivets udvikling og udfoldelse i lyset af
den aktuelle covid-19 situation.
Kulturordførerne fra partierne bag aftalen er torsdag d. 17. december indkaldt til
drøftelse af kommissoriet, og hurtigst muligt i forlængelse heraf er teamet på plads.
Teamets anbefalinger forventes at ligge klar ultimo februar 2021. En politisk drøftelse
blandt aftalepartierne skal dernæst pege på, hvilke anbefalinger, der skal udmøntes i
konkrete initiativer. Initiativerne kan herefter igangsættes.
Joy Mogensen
Dok. nr.
Click here to enter text.