Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
4. december 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 26. november 2020, efter ønske fra Stén Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 112 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren forklare hvorfor Guldagergaard ikke modtager driftstilskud i den nye
kulturaftale for Kulturregion Midt- og Vestsjælland, selvom de har modtaget støtte i de
tidligere aftaler, og er ministeren bekendt med den trængte økonomiske situation
Guldagergaard står i?
Svar:
I forbindelse med indgåelse af de nye kulturaftaler for 2021-24 er en række tidligere
amtslige tilskud udgået af aftalerne, fordi der er tale om driftstilskud, som
kulturregionerne alene har formidlet videre.
Dette indebærer ikke, at de pågældende tilskud bortfalder, men at de i stedet udbetales
direkte fra Slots- og Kulturstyrelsen til de relevante institutioner.
Guldagergaard vil således også fremover modtage sit tidligere amtslige tilskud. Tilskud
til Guldagergaard er opført på 21.21.06.10. på regeringens finanslovsforslag for 2021.
Bemærk dog, at det på kontoen opførte tilskud på ca. 0,7 mio. kr. ikke er retvisende, og
ikke er udtryk for, at det tidligere amtslige tilskud reduceres
–
Guldagergaard vil også i
2021 og fremefter modtage sit hidtidige tilskud på ca. 1,1 mio. kr.
Det skal også bemærkes, at kulturregionerne har haft lejlighed til at rejse det i
forhandlingerne, såfremt de af konkrete grunde har ønsket at beholde tidligere amtslige
tilskud i kulturaftalerne, og Slots- og Kulturstyrelsen har i overensstemmelse med min
udmelding udvist stor lydhørhed heroverfor.
Dok. nr. 20/06301-2