Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
1. december 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 24. november, efter ønske fra Kim Valentin (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 107 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på KUU alm del - spørgsmål 80 sørge for, at det
meldes klart ud til arbejdspladser inden for kulturområdet, at forbuddet mod
forsamlinger på mere end 10 personer ikke omfatter møder og andre aktiviteter, der er
et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde, og herunder få
tilrettet Kulturministeriets Q&A tilsvarende, således at følgende
udgår ”Der gælder
ikke nogen undtagelser for arrangementer, herunder
f.eks. (…) et fællesmøde i en
virksomhed. Til sådanne arrangementer må der maksimalt være 10 personer til stede,
uagtet om arrangementet
holdes på en arbejdsplads.”
Svar:
Ja. I Kulturministeriets Q&A er det blevet præciseret, så svaret på spørgsmålet
vedrørende færden og ophold på arbejdspladser nu har følgende ordlyd:
”Efter det lille forsamlingsforbud er det forbudt at afholde og deltage i indendørs og
udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end
10 personer til stede på samme sted samtidig. Forbuddet gælder ikke almindelig ophold
og færden på en arbejdsplads, som er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af
det pågældende arbejde, herunder ophold og færden, der finder sted i det offentlige rum,
eller som indebærer tilstedeværelse af personer fra forskellige virksomheder mv. Det
betyder, at der fx gerne må være flere end 10 udøvere eller optrædende på en scene i et
teater, hvis disse er der i
kraft af et arbejdsforhold, hvor der erhverves en indtægt.”
Joy Mogensen
Dok. nr. 20/06200-2