Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
18. december 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 20. november 2020, efter ønske fra Morten
Messerschmidt (O), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 105 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende en oversigt over organisationer m.v. inden for
ministerområdet, der de sidste 5 år har modtaget støtte via udlodningsmidler til
kulturelle formål eller andre særlige puljer hertil, formålet med støtten, og hvad
bevillingen har været i de enkelte år? Såfremt støtten er givet for flere år bedes dette
også anført.
Svar:
Følgende udlodningsordninger vurderes at falde inden for spørgsmålets afgrænsning af
”kulturelle
formål eller andre særlige puljer hertil”,
hvilket betyder, at følgende
ordninger er udgangspunktet for besvarelsen:
- Det kulturelle aktstykke
- Puljen til almennyttige kulturelle projekter
Slots- og Kulturstyrelsen har fremsendt oversigter for alle tilskudssager for perioden 1.
januar 2016 til 30. november 2020, herunder også tilskudssager hvor midlerne er
besluttet i 2015, men først udbetalt i 2016. Midlerne i de to ordninger afsættes på årlige
aktstykker.
Der gives i oversigterne oplysninger om
bevilliget
tilskud, og der er således ikke
medtaget oplysninger om det endelige regnskab for hver enkelt tilskudsmodtager.
For spørgsmålet om støtten er givet for flere år, fremgår dette kun eksplicit de steder,
hvor der med tilskuddet tilkendegives eksplicit, at tilskudsmodtager kan forvente at
modtage et beløb over en given periode.
Dok. nr. 20/06097-7